:Længde 23-26 cm (næb 3-4 cm). Vingefang 38-45 cm. Lille, med typisk opstopperhale og rund bagkrop. Fuglens bedste kendetegn er det lange, buede, rødlige næb (som adskiller den fra rørvagtler) og den hvidlige undergump. Den er normalt sky, ses sjældent frit fremme, hyppigst ved kanaler eller åbninger i tæt sumpbevoksning - og gerne i morgen- og aftentimerne. Færdes ganske ubesværet gennem vegetationen, idet den anlægger et tæt system af stier gennem territoriet. Indimellem står den frit i vandkanten og solbader eller pudser sig. Oftest er det det karakteristiske "grisehyl" iblandet en særegen brummende stønnen samt et eksplosivt, ofte accelererende "gyp gyp gyp", man opdager den på. Kan høres flere hundrede meter væk.
Flyver flagrende med dinglende ben, og ses normalt kun, når den jages op. Søger hurtigt i skjul igen.
Adult har gråt hoved og grå underside, sorte flanker med smalle, hvide tværbånd, hvid undergump og brunplettet overside. Næb og øjne er røde, ben lyserøde.
Juvenil er gråbrun med gulbrun øjenbrynsstribe, lys strube og mørk kind. Brystet er svagt mørkplettet. Øjnene og næbbet er gråbrune.
:Er en ret almindelig ynglefugl her i landet. Arten har oplevet en bestandsfremgang i Danmark igennem det 20. århundrede og er i år 2000 vurderet til 2.000-5.000 par. Den markant største ynglebestand findes i Vejlerne i Thy, hvor der er registreret knap 400 ynglepar.
Fennoskandia ligger ved nordgrænsen for artens udbredelse. Derfor yngler den i Norge, Sverige og Finland kun i de sydlige egne. I Norge med 100-200 par, Sverige med 5.000 par, Finland med 300-600 par.
Derudover yngler arten i samtlige europæiske lande, i Nordafrika og i egnede biotoper gennem Asien til Stillehavet.
Hvornår ses den?
:De fleste danske vandrikser trækker i sept./okt. til overvintring i Vest- og Sydeuropa. Herfra vender de timbage ultimo febr./marts.
Trækgæster nord- og østfra ses her i landet i sept./nov. og marts/april. Et mindre antal skandinaviske fugle overvintrer i Danmark.
Tidsmæssig fordeling
af Vandrikse baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler første gang 1 år gammel. Forsvarer territorium og danner par for en enkelt sæson. Reden anbringes skjult i vegetationen, gerne nær bredden. De 6-11 æg lægges fra primo maj og udruges af magerne i fællesskab på 19-22 dage. Ungerne er flyvefærdige 20-30 dage gamle og selvstændige efter ca. 2 måneder. Lægger ofte to kuld årligt.
Føde: Nærmest altædende, men lever især af vandinsekter, haletudser og frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og især om vinteren indtager den også planteføde, bl.a. rødder af engkarse og brøndkarse, men også blade og frø af forskellige planter.
Levested
:Yngler i lavvandede områder med ikke for tæt bevoksning (blandt siv, star eller pil) - ved rørskov i søer, moser, langs åer og i brakvandsfjorde. I perioder med hård frost presses fuglen ud til isfrie fourageringsområder og er rimeligt tillidsfuld.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
