Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel

Kendetegn

: Terebrantia er den ene af de to underordener i familien Thysanoptera, med det danske navn Trips.

Terebrantia kan kendes fra den anden underorden (Tubulifera) på, at det 10. bagkropsled ikke er rørformet. Hos hunnerne af Terebrantia kan man dog godt blive lidt i tvivl, men da er sidste bagkropsled dog altid spidst, og altså ikke rørformet forlænget. Yderligere kan man adskille de to underordener på, at vingede Terebrantier har kortere "frynser" på vingerne end Tubulifera.

Larverne kan bl.a. kendes fra Tubulifererne på, at følehornenes mellemste led er forsynet med talrige fine ringe besat med meget små børster. Ydermere kan larverne kendes på, at 10. bagkropsled ikke er rørformet.

Terebrantia ubest.
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Willum Petersen

Variation

: Indenfor underordenen er der en mangfoldig variation, da der er mange forskellige familier, slægter og arter. I Danmark er underordenen repræsenteret ved to familier: Aelothripidae og Thripidae, hvoraf Thripidae indeholder klart flest arter.

Terebrantierne udgør hovedparten af Danmarks fauna af Trips, med 82 ud af de i alt 113 arter, der findes i Danmark.

Forveksling

: Kan fortrinsvis forveksles med den anden underorden af familien Thysanoptera (dansk: Trips), Tubulifera, men kan dog også til dels forveksles med visse små rovbiller (Staphylinidae).

Udbredelse

: Underordenen Terebrantia er udbredt i hele Danmark, men der er stor variation blandt arterne.
Terebrantia ubest. - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, med variation indenfor arterne og de enkelte udviklingsstadier.

Tidsmæssig fordeling

af Terebrantia ubest. baseret på Naturbasens observationer:
Terebrantia ubest. - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Terebrantia ubest. - månedlig fordeling

Biologi

: Terebrantiaerne lever mest på blomster og blade, hvis saft de suger. Sjældent er de rovdyr. Deres bevægelser er ofte hurtige, og de fleste arter kan springe ved at krumme kroppen og hurtigt strække sig.

Hos Terebrantia gennemgår larverne to larvestadier og to puppestadier. Hos Tubulifera gennemgår larverne tre puppestadier. Puppestadierne er som regel i stand til at bevæge sig langsomt af sted.

Levested

: Mest på blomster og blade.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
J. Maltbæk, Danmarks Fauna: Frynsevinger eller Blærefødder (Thysanoptera). G. E. C. Gads Forlag 1932

De senest indberettede arter i Naturbasen: