:Trips er nogle små, smalle og flade insekter med sugende munddele. Som regel har Trips to par vinger, som i hviletilstand ligger hen over ryggen. Disse vinger er smalle, men overfladen er forøget af en masse på randen hæftede hår, der får vingerne til at ligne små fjer. Trips er generelt ret ensartede i farverne. Mange er sorte, men lysegule, næsten farveløse, gule, brune og grå farver forekommer også. Benene er nogle korte løbeben, og fødderne er i enden udstyret med en såkaldt hæfteblære. Almindeligvis har Trips 7-9 følehornsled.
Larverne ligner de voksne dyr, men exoskelettet er tyndt og farverne lyse. De har færre led i følehornene, og deres øjne består ikke af flere, sammensatte øjne, sådan som hos de voksne insekter, men af enkelte, mindre øjne.
De to underordener kan let kendes fra hinanden: er det 10. bagkropsled rørformet, hører individet til underordenen Tubulifera, og er det ikke, hører individet til underordenen Terebrantia. Et andet kendetegn er, at vingede eksemplarer af Tubulifera har længere "frynser" på vingerne end Terebrantia.
:Trips varierer en del i størrelse, farve, form med mere, men er en relativt ensartet orden.
Indenfor de enkelte arter varierer udseendet og størrelsen ofte en del. Et af de største problemer ved bestemmelsen af de disse dyr er, at der ofte dannes misdannelser, der specielt går ud over følehornene.
I bindet i Danmarks Fauna om Trips fra 1932 nævnes 94 arter. Nu til dags kendes 113 arter af Trips (ifølge allearter.dk), men en del flere vil kunne forventes, da der endnu ikke har været meget fokus på gruppen her i landet.
Forveksling
:Trips kan af og til forveksles med billefamilien Rovbiller (Staphylinidae), navnlig de arter af Trips, der ikke har vinger.
De to underordener, Tubulifera og Terebrantia, kan forveksles, hvis man ikke er opmærksom.
Udbredelse
:Trips kan findes i hele landet, men det er ret forskelligt, hvilke arter der findes i de forskellige dele af landet.
Hvornår ses den?
:Trips kan ses året rundt, men med en ret stor variation af forekomsttidspunkt arterne i mellem.
Tidsmæssig fordeling
af Trips ubest. baseret på Naturbasens observationer:
:Trips gennemgår en mellemting mellem fuldstændig og ufuldstændig forvandling.
Trips klækker fra æg, hvorefter der følger to larvestadier. Hos den ene af de to underordner, Terebrantia, følger to puppestadier. Hos den anden underorden, Tubulifera, følger tre. Puppestadierne er som regel i stand til at bevæge sig langsomt af sted. Æggene er for det meste hvidlige og meget små, mellem 0,3- 0,5 mm lange. Hos Terebrantia er de ovale til nyreformede og indbores i plantevæv. Hos Tubulifera er de altid langovale og lægges på blade eller bark.
Mange Trips lever af plantemateriale, og flere er skadedyr i landbruget. Andre lever som rovdyr. De Trips, der ernærer sig som rovdyr, lever blandt andet af andre Trips, Bladlus, Mider og Mellus. De fleste arter af Trips er ofte knyttet til ganske bestemte arter eller grupper af planter.
Levested
:Trips kan findes en lang række steder, bl.a. træer, buske, blomster, græsser og under bark på hegnspæle og træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
