:Skabiose-køllesværmer har et vingefang på ca. 35 mm. Kroppen er mørkegrå/sort uden yderligere kendetegn. Enderne af antennerne er kølleformede, hvilket er kendetegnende for køllesværmer familien. Forvingerne er forsynet med tre brede længdegående og udflydende røde striber på den ellers metalsorte, let glinsende baggrund, som ofte er lettere gennemsigtig. Bagvingerne er røde uden andre aftegninger. Både for- og bagvinger har sorte vingekanter.
Variation
:I Danmark fandtes der ikke nogen nævneværdig variation. Dog kan de røde aftegninger på vingerne være slidt mere eller mindre væk, alt efter alderen på skabiose-køllesværmeren, og således kan arten ikke umiddelbart genkendes.
Forveksling
:Imago (fuldvoksen) skabiose-køllesværmer ligner til forveksling pimpinellekøllesværmeren (Zygaena minos) og timiankøllesværmer (Zygaena purpuralis). For at artsbestemme en af disse skal man foretage en dissektion af kønsorganerne.
Udbredelse
:Kun kendt fra et område mellem Fåborg og Svendborg på Fyn, hvor arten også var almindelig. Dog af ukendte årsager, uddøde den i Danmark i 1911, og er ikke set i landet siden.
Arten er ellers udbredt i store dele af Europa og igennem Euroasien.
Hvornår ses den?
:Det voksne insekt (imago) flyver i juni-juli. Larven ses om foråret og efteråret.
Biologi
:Skabiose-køllesværmer er dagaktiv og en ivrig blomsterbesøger. Flugten er lodret, og meget ubalanceret, ligesom de andre medlemmer af Zygaena-slægten.
Æggene lægges på ærteblomster som f.eks. musevikke, vårfladbælg, kratfladbælg, gul fladbælg og kløver
Levested
:Den er det eneste medlem af Zygaenidae i Centraleuropa, som lever langs solrige skovstier og i løvfældende skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
