Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Fynn-Rasmus Lange
    Foto: Fynn-Rasmus Lange
  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Atlas

: Brungul Kamsmælder overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 9-10,5 mm. Kendetegnet ved de orangegule dækvinger med sort spidsplet samt sort pronotum og hoved med lang guldgul behåring.

Følehornene er sorte, hos hannen lange og kamdannede, hos hunnen kortere og dybt savtakkede. Benene er sorte. Pronotum har kraftige og skråt bagudrettede baghjørner, som er udhulede på oversiden og har afrundet spids. Dækvingerne er tydeligt bredere end pronotum og har tynd og kort guldgul behåring.

Brungul Kamsmælder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Bør kun kunne forveksles med den nu uddøde Anostirus purpureus, som dog let adskilles ved at være blodrød og ved at dækvingernes 3. og 7. stribemellemrum er kølformet ophøjede.

Dog er der også nogle af Ampedus-arterne der har lignende dækvingefarve, men de har en helt anderledes kropsform, har hverken savtakkede eller kamdannede følehorn og mangler den lange guldgule behåring på hoved og pronotum.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland og Bornholm. En relativt sjælden art, der dog er kendt fra en del lokaliteter i Østjylland og på Sjælland.
Brungul Kamsmælder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-juni. En af Danmarks tidligst aktive smælderarter.

Tidsmæssig fordeling

af Brungul Kamsmælder baseret på Naturbasens observationer:
Brungul Kamsmælder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brungul Kamsmælder - månedlig fordeling

Biologi

: Findes på åbne steder i og nær skov, hvor larven lever af døde trærødder, f.eks. af bøg, eller af planterødder under sten.

Levested

: Skovlysninger og skovbryn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: