Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Jens Holmkvist
    Foto: Jens Holmkvist
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

 Figur

Kendetegn

: Den voksne sommerfugl har en høj og mørk hætte bestående af mørke korte hår. Forvingerne har farverne brun, hvid, creme/karamel/flødefarve og sort. Det hvide omkranser en plamage, som der nok bedst beskrives som oval, hvor den ene ende går ud i en spids. Det hvide felt har en langsom overgang til brun, som igen har en langsom overgang til sort. Det sorte har dog en helt skarp overgang til sømmen, som er creme/karamel/flødefarve og som i nogle tilfælde også kan være hvid. Årerne ses svagt indtil sømmen, hvor nogle af dem går over i grumsede grå/brune/hvide, og i visse tilfælde er uændret i farven. Indest på forvingernes søm, bliver årerne til grumsede grå-brune kiler, hvor den inderste strækker sig ca. 1/2 over forvingen.

Larven er grøn med to gule bånd på hver side af kroppen. Larven kan også forekomme i en udgave som mest af alt minder om en gren. Denne udgave mangler dog de to bånd på hver side af kroppen.

Poppelporcelænsspinder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Evy Lindenborg

Variation

: Den voksne sommerfugl varierer i tonen af creme/flødefarven ved sømmen, som også kan være hvid. Der er også variation ved årerne ud mod sømmen, som kan gå fra at være hvide, til helt at mangle.

Larven varierer fra grøn med to gule bånd, til mere at ligne en gren uden de gule bånd.

Forveksling

: Den voksne sommerfugl kan forveksles med birkeporcelænsspinder (P. gnoma).

De kendes fra hinanden ved at birkeporcelænsspinder har en bred, hvid kile ved hjørnet (inderst) på forvingen, som strækker sig ca. 1/4 over forvingen, hvor poppelporcelænsspinder har en smallere, grumset grå-brun kile, som strækker sig ca. 1/2 over forvingen. Et andet – men knap så sikkert kendetegn – er, at poppelporcelænsspinder er mere spraglet ved sømmen end birkeporcellænsspinder.

Poppelporcelænsspinder er ofte større end birkeporcelænsspinder.

Larven kan ligne mange af de andre tandspinder larver, især birkeporcelænsspinder. En anden forvekslingsmulighed er ærteugle, men denne har fire gule linjer.

Larven har også en anden udgave som mest af alt ligner en gren. Denne udgave kan minde lidt om en målerlarve. De kendes dog fra hinanden ved, at målerlarver mangler gangvorter på de midterste segmenter.

Udbredelse

: Poppelporcelænsspinder kan træffes helt op til den nordlige polarcirkel og øst igennem Rusland til det østlige Asien.
Poppelporcelænsspinder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Poppelporcelænsspinder flyver i to generationer fra midten af april til det tidlige september.

Den første generation ses allerede i april og frem til slutningen af juni. I juli kan man træffe larven af 2. generation, som forpupper sig og flyver senere på måneden frem til slutningen af august/starten af september.

Tidsmæssig fordeling

af Poppelporcelænsspinder baseret på Naturbasens observationer:
Poppelporcelænsspinder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Poppelporcelænsspinder - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne sommerfugl er aktiv om natten og kommer til lys.

Larven lever på poppel og bævreasp.

Levested

: Arten er udbredt og almindelig i hele landet, og træffes ofte på lokaliteter med poppel og bævreasp.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Sommerfugle af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger.

De senest indberettede arter i Naturbasen: