:Poppelporesvamp har flerårige frugtlegemer som er træagtigt hårde og ofte med taglagte hatte.
Hatoversiden er hvidlig til lædergul og glat, og hattene kan være ret uregelmæssige, og der er ofte mere eller mindre resupinate (direkte tilvokset substratet) partier.
Porefladen er hvid til lyst lædergullig, og i reglen tydeligt lysere end hatten, og porerne er meget små med 5-9 pr. mm.
:Der er stor variation. Man kan møde både ret regelmæssige hatte, og ret uregelmæssige hatte kombineret med mere eller mindre resupinate partier. - Der er formentlig tale om variation inden for arten.
Forveksling
:Den hårde, træagtige struktur kombineret med den hvide poreflade og de små porer, som kun lige akkurat er skelnelige med det blotte øje - og voksestedet - gør, at man ret let genkender Poppelporesvamp, når man møder den.
:Svampen har flerårige frugtlegemer, hvor man ofte kan erkende forskellige årlige vækstlag. Den snylter i reglen på svækkede, levende træer af ret høj alder.
Levested
:Navnet antyder, at den er knyttet til poppel, og det kan den være, men man finder den oftest på arter fra Prunus (f.eks. Mirabel) eller (hyppigt) Æble (Malus).
Et typisk voksested er gamle æbletræer i gamle frugtplantager eller haver.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
