Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Drøgemüller Lund
    Foto: Anne Drøgemüller Lund
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen

Kendetegn

: Svampen er næsten obligat for ældre Dun-Birk, og kendes visuelt meget let ved heksekostene, som kan blive store, op til 1 meter i diameter eller mere.

Heksekostene består at tætstillede, ret deforme småkviste, som bærer moderat deformerede blade.

Svampen lever hovedsagelig inde i træet og påvirker lokalt dets hormonsystemer, så der dannes heksekoste.

Der dannes ikke egentlige frugtlegemer, men Svampens hymenium ses som en grålig belægning på undersiden af bladene i heksekosten. På hymeniet kan man finde svampens sporesække (asci), som måler 45-70 x 15-20 my. De kan ikke ses med det blotte øje, men erkendes i en stærk lup.

Hekse-Sækdug
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Rasmussen

Forveksling

: Fænomenet heksekost må ikke forveksles med de store tumoragtige knuder, der ofte ses på gamle træer og skyldes bakterien Agrobacterium tumefaciens :

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Heksesækdug findes på 95-100 pct. af alle Dun-Birk www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ældre end ca. 30 år, lidt mindre hyppigt hos yngre træer. Det ser ikke ud til, at den skader træet eller hæmmer dets vækst.

Hos Vorte-Birk findes en anden art T. turgida, som er langt sjældnere. . Den danner også store heksekoste.

Ligeledes hos Dun-Birk: T. lapponica, som angriber store dele af kronen uden egentlig heksekostdannelse. Angrebne blade er kuplede og svagt forstørrede. Det vides ikke, om den forekommer i Danmark.

T. carnea danner røde udvækster på bladene af både Dun- og Vortebrik.

T. bacteriosperma angriber hele skud af Dun- og Vortebirk. Bladene gulgrønne og forstørrede, ingen heksekostdannelse.

T. turgida danner store heksekoste på Vorte-Birke, men er langt sjældnere. Det vides ikke, om den forekommer i Danmark.

Oversigten er ikke fuldstændig. Men som udgangspunkt er heksekost på Dun-Birk T. betulina. - Hvis en birk sp. har store heksekoste, vil det i mere end 95 pct. af tilfældene være en Dun-Birk med T. betulina, men man bør tjekke om det skulle være en Vorte-Birk med T. betulae.

Der findes en række andre arter af Sækdug på andre træarter. F.eks. danner Avnbøg-Sækdug (T. carpini) pænt store heksekoste på Avnbøg og er ikke særlig sjælden. T. padi forårsager forlængede, deforme frugter på Alm. Hæg.

Udbredelse

: Meget almindelig. Hekse-Sækdug er udbredt i hele landet. Den er obligat på lidt ældre Dun-Birk.
Hekse-Sækdug - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Hekse-Sækdug baseret på Naturbasens observationer:
Hekse-Sækdug - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hekse-Sækdug - månedlig fordeling

Biologi

: Heksesækdug udvikler sig på næsten alle, ældre Dun-Birk.

Hekse-Sækdug er en sæksporesvamp, hvis asci (sporesække) indeholder 8 sporer. Men hos arten findes i asci næsten kun talrige konidier (ukønnede sporer), der er svampens vigtigste spredningsorganer. Konidierne er elliptiske/ovale.

Slægten Taphrina har typisk et encellet stadium, der er gærcelleagtigt; . Disse celler kan inficere plantevæv, hvor der så dannes typiske svampehyfer. Til sidst dannes et nøgent lag af asci (sporesække) på den deformerede del af værten (bladoverflade, frugter m.v.). I asci dannes sporer. Men sporerne knopskyder her ofte til gæragtige celler i sporehussækken; disse celler betegnes konidiesporer og er ikke egentlige fertile sporer, men dannet ud fra sådanne.Konidiesporerne er encellede og er svampens spredningsenheder.

Veddet i heksehostene har et særegent fint mønster og skal have særlige anvendelser, til violinbyggeri m.v.

Flere har gjort den iagttagelse at husskader forveksler heksekoste på Dun-Birk med skadereder, så de narres til at tro at territorierne i et område med Dun-Birk med heksekoste allerede er optaget.

Levested

: Hekse-Sækdug lever overalt hvor der vokser Dun-Birk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Efter Svampar - En fälthandbok. Ryman & holmåsen, Interpublishing, Stockholm. ISBN 91-86448-14-5

Se endvidere artikel om Taphrina på wikipedia.

De senest indberettede arter i Naturbasen: