:Svampen er næsten obligat for ældre Dun-Birk, og kendes visuelt meget let ved heksekostene, som kan blive store, op til 1 meter i diameter eller mere.
Heksekostene består at tætstillede, ret deforme småkviste, som bærer moderat deformerede blade.
Svampen lever hovedsagelig inde i træet og påvirker lokalt dets hormonsystemer, så der dannes heksekoste.
Der dannes ikke egentlige frugtlegemer, men Svampens hymenium ses som en grålig belægning på undersiden af bladene i heksekosten. På hymeniet kan man finde svampens sporesække (asci), som måler 45-70 x 15-20 my. De kan ikke ses med det blotte øje, men erkendes i en stærk lup.
Nyeste foto. Billederne af Hekse-Sækdug har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Yvonne Engmann
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Fænomenet heksekost må ikke forveksles med de store tumoragtige knuder, der ofte ses på gamle træer og skyldes bakterien Agrobacterium tumefaciens :
Heksesækdug findes på 95-100 pct. af alle Dun-Birk www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ældre end ca. 30 år, lidt mindre hyppigt hos yngre træer. Det ser ikke ud til, at den skader træet eller hæmmer dets vækst.
Hos Vorte-Birk findes en anden art T. turgida, som er langt sjældnere. . Den danner også store heksekoste.
Ligeledes hos Dun-Birk: T. lapponica, som angriber store dele af kronen uden egentlig heksekostdannelse. Angrebne blade er kuplede og svagt forstørrede. Det vides ikke, om den forekommer i Danmark.
T. carnea danner røde udvækster på bladene af både Dun- og Vortebrik.
T. bacteriosperma angriber hele skud af Dun- og Vortebirk. Bladene gulgrønne og forstørrede, ingen heksekostdannelse.
T. turgida danner store heksekoste på Vorte-Birke, men er langt sjældnere. Det vides ikke, om den forekommer i Danmark.
Oversigten er ikke fuldstændig. Men som udgangspunkt er heksekost på Dun-Birk T. betulina. - Hvis en birk sp. har store heksekoste, vil det i mere end 95 pct. af tilfældene være en Dun-Birk med T. betulina, men man bør tjekke om det skulle være en Vorte-Birk med T. betulae.
Der findes en række andre arter af Sækdug på andre træarter. F.eks. danner Avnbøg-Sækdug (T. carpini) pænt store heksekoste på Avnbøg og er ikke særlig sjælden. T. padi forårsager forlængede, deforme frugter på Alm. Hæg.
Udbredelse
:Meget almindelig. Hekse-Sækdug er udbredt i hele landet. Den er obligat på lidt ældre Dun-Birk.
Hvornår ses den?
:Arten kan ses hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Hekse-Sækdug baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Heksesækdug udvikler sig på næsten alle, ældre Dun-Birk.
Hekse-Sækdug er en sæksporesvamp, hvis asci (sporesække) indeholder 8 sporer. Men hos arten findes i asci næsten kun talrige konidier (ukønnede sporer), der er svampens vigtigste spredningsorganer. Konidierne er elliptiske/ovale.
Slægten Taphrina har typisk et encellet stadium, der er gærcelleagtigt; . Disse celler kan inficere plantevæv, hvor der så dannes typiske svampehyfer. Til sidst dannes et nøgent lag af asci (sporesække) på den deformerede del af værten (bladoverflade, frugter m.v.). I asci dannes sporer. Men sporerne knopskyder her ofte til gæragtige celler i sporehussækken; disse celler betegnes konidiesporer og er ikke egentlige fertile sporer, men dannet ud fra sådanne.Konidiesporerne er encellede og er svampens spredningsenheder.
Veddet i heksehostene har et særegent fint mønster og skal have særlige anvendelser, til violinbyggeri m.v.
Flere har gjort den iagttagelse at husskader forveksler heksekoste på Dun-Birk med skadereder, så de narres til at tro at territorierne i et område med Dun-Birk med heksekoste allerede er optaget.
Levested
:Hekse-Sækdug lever overalt hvor der vokser Dun-Birk.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.