:Længde 13-14,5 cm, vingefang 20-24 cm. En slank, rødhalet fugl (den røde stjert), der typisk sidder opret, frit fremme med nervøst dirrende hale (som fik den elektrisk stød) eller foretager korte udfald efter flyvende insekter. Det er en af vores mest farvestrålende småfugle. Kendes i alle dragter på rustrød overgump og hale (de centrale fjer dog gråbrune).
Han har sort ansigt og strube, hvid pande, skifergrå ryg og isse og orangerødt bryst og flanke. Om efteråret er strubefjer hvidkantede og dragten er mere uklart farvet.
Hun er gråbrun på oversiden, gulbrun på undersiden med orangetonede flanker og hvid strube.
Ungfuglen har brun, skællet dragt omtrent som Rødhals, og kendes på halens røde farve.
Hunner og ungfugle kendes fra tilsvarende dragter hos Husrødstjert på blegere brune farver og på hvid strube.
Stemme: Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 mere fyldige og dybere lyde (hiii-dy-dy-dy-dy-dy) og endelig en kort kvidren. Kaldet er et løvsangeragtigt hooeet (men mere sugende), ofte fulgt af 2 korte smæk: hooet tek-tek (undertiden blot et hårdt tek), især fra rastende fugle. Rødstjerthannen er blandt de tidligste morgensangere. Den begynder at synge, længe før det bliver lyst, ca. 1,5 time før solopgang.
:Rødstjerten er en ret ny ynglefugl i DK. Den blev første gang registreret ynglende i Vendsyssel i 1863.
Arten er mest almindelig på Øerne og i Øst- og Sønderjylland. Der skønnes at være 36.000 par i DK. Sverige huser 100.000-300.000 par, Norge 50.000-500.000 og Finland 500.000-700.000. Herudover yngler arten i samtlige andre lande i Europa (undtagen Irland), spredt i Nordvestafrika samt i Sibirien og nordlige Asien mod øst til Baikalsøen.
Hvornår ses den?
:Arten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. Den ankommer til DK medio april/maj og forlader atter landet medio aug./sept. Et stort træk af fennoskandinaviske fugle går over DK om foråret frem til medio juni, om efteråret til primo okt.
Ringmærkningen fortæller, at den længstlevende fugl blev 10 år og 3 mdr. Fuglen blev ringmærket som ungfugl i september 1989 og blev aflæst i Marokko i oktober 1999.
Tidsmæssig fordeling
af Rødstjert baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Yngler første gang 1 år gammel. Den yngler parvis i territorier. Reden placeres i et hult træ, en redekasse e.l. De 5-7 æg lægges i maj og udruges af hunnen på 13-14 dage. Hannen er dog set hjælpe til, hvilket er højst usædvanligt for drosselfugle. Ungerne forlader reden 14-17 dage gamle. To kuld årligt forekommer, men ikke almindeligt.
Føde: Lever af insekter (insekter og edderkopper), der enten tages i træernes løv eller på jorden. Specielt hannen fanger også insekter i luften. Tager om efteråret også en del bær.
Levested
:Yngler i ældre parkagtig løv- og blandskov, men forekommer også i parker og større haver med gamle træer eller i haver, hvor der er opsat redekasser.
Arten kan imidlertid også yngle i jordhuller eller skjult under en busk. I Finland opdagede man overraskende, at 9 ud af 10 rødstjerter i de midtfinske skove havde rede under jordoverfladen. Rederne var bygget ind under den overhængende græstørv, hvor jorden var skredet ned fra skrænter. Dette viser, at fugle er dynamiske væsener, der udnytter de muligheder, som opstår lokalt. Rederne under græstørven var både godt skjult og næsten utilgængelige for rovdyr (jfr. Meltofte).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
