:Frugtlegemerne er enårige med blød korkagtig konsistens (lette at brække) og ofte ret vandholdige; farven er variabel, men ofte med grålige og lyst gulbrune farver.
Dimensionerne er op til 12 x 8 x 4 cm., men ofte er frugtlegemerne mindre.
Porefladen er lyst okkerbrun, mørkere med alderen. Der er 2-4 porer per. mm. på unge friske, eksemplarer. På ældre eksemplarer fylder den enkelte pore ofte mere. Porerne oer kantede og ofte mere eller mindre labyrintiske.
På karakteristisk vis farves den tydeligt violet med base (KOH, salmiakspiritus, sæbe eller andet):
:På ældre eksemplarer er specielt porefladen ofte mørkere.
Forveksling
:Når man noterer det hovformede frugtlegeme med blød, korkagtig struktur (let at brække) og okkerbrun poreflade, så er der ikke indlysende forvekslingsmuligheder. Dog skal man huske
, at ældre halvrådne eksemplarer af andre poresvampe ofte bliver mere bløde som ældre. Disse poresvampe farves ikke violet med base.
Rødmende Læderporesvamp har større, mere labyrintiske porer og sej korkagtig struktur.
Udbredelse
:Den er slet ikke almindelig, men findes temmelig sjældent til hist og her på egnet substrat i hele landet.
Hvornår ses den?
:Rødlig Okkerporesvamp kan ses i en stor del af året, i alt fald maj-november.
Tidsmæssig fordeling
af Rødlig Okkerporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
