:Vingefang: 15-22 mm. Forvingerne er hvide. Vingesømmet er mørkt med en række blå-grå pletter. Ved randen er der en mørkebrun plamage, og midt på vingen er der en stor gullig plet. Bagvingerne er ligeledes hvide, men med en sløret skygge langs vingesøm og rand.
Nyeste foto. Billederne af Silkevinge har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: René Jacobsen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Glaucata har et meget specielt udseende i forhold til danske sommerfugle. Den kan derfor ikke forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i hele Danmark, men ses mest enkeltvist. Fundene er meget spredte i Jylland.
Hvornår ses den?
:Glaucata har to årlige, korte generationer. Sommerfuglen ses derved i maj-juni og igen i juli-september. Larven i maj-juni og august-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Silkevinge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Sommerfuglen kommer ofte til lyslokning, sjældnere sukkerlokning. Larven lever især på tjørn og slåen.
Levested
:Arten ses ofte i skovbryn, men er generelt ikke kræsen i sit valg af levesteder, såfremt foderplanterne er tilstede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.