:Hætten er kegleformet, med en flad, skiveformet top, normalt omkring 2,5-5,5 cm bred, fyldt med en masse "kamre" til at indeholde den grønne sporemasse. Grundet denne sporemasse er kamrene ikke synlige i starten, da de er totalt dækket af den slimede grønne masse. Selve hætten er hvidligt cremefarvet.
Stokken er ca. 12-22 cm høj, kamret, skør, hul, bredest mod basis, normalt omkring 2,5-4,5 cm tyk, hvid, senere bliver nogle dog mere cremede i det.
Lugten er kraftig og ubehagelig.
Denne svamp har også et juvenilt stadie (læs venligst under "Variation").
Stinksvampe starter alle i et juvenilt stadie kaldet et hekseæg.
Almindelig Stinksvamps hekseæg har yderst en hudagtig hvid hinde. Hvis denne når at blive dårlig før fuld udvikling bliver denne gullig (som gammelt pergament).
Inde under "hinden" er der en rimelig tyk geleagtig masse, som er klar i det. Dernæst kommer den grønne sporemasse, der undertiden kan være næsten rent pulver, især hos helt unge hekseæg. Inderst er der en skør sprød hvid masse. Det er det, der senere bliver til stok. "Ægget" er 3-7 cm i diameter og ofte ret kugleformet.
Forveksling
:Den kan evt. forveksles med Sand stinksvamp. Dennes hekseæg er dog rosa pink til lyslilla.
Udbredelse
:Meget almindelig svamp i de danske skove.
Hvornår ses den?
:Den ses fra starten af juli til oktober, dog kan den i gunstige år også ses sidst i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Stinksvamp baseret på Naturbasens observationer:
:Man lugter den ofte, før man ser den. Svampen starter som sagt i et "hekseæg". Det inderste sprøde hvide kan med fordel skæres ud og spises. Det smager dejligt af hasselnød, dette er dog kun som lækker snack. Har hørt påstande om, at den udviklede stok også skulle smage således, men dette har jeg dog aldrig haft lyst til at afprøve.
Svampen bruger sin stærke lugt til at tiltrække insekter, som så spiser den grønne sporemasse. På den måde spredes svampens sporer.
Levested
:Den vokser under løvtræ såvel som nåletræ, på de fleste jordbunde. Dog er den glad for især rimeligt næringsrig jord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
