:Frugtlegemet starter som et 1-2 cm. bredt hekseæg med glat og hvidlig yderside. Herfra strækker sig senere en stok på 6-12 x 1-2 cm., lang stok med olivenbrun sporemasse i toppen Toppen bliver senere mere eller mindre orange eller brun-orange, når sporemassen er helt eller delvis forsvundet.. Stokken er tydeligt kamret og hvidlig gående over i lyst gulbrun eller orange.
Sporemassen for enden af stokken er ildelugtende, men i langt svagere grad end hos Almindelig stinkesvamp.
:Almindelig Stinksvamp og Sand-Stinksvamp er langt kraftigere og deres sporemasser har en kraftig lugt af råddent kød eller sur mælk, som kun findes i beskedent omfang hos Hundestinksvamp.
Rød Stinksvamp har umbrabrun sporemasse og stok, der er skarlagenrød under sporemassen og med tydeligt skarlagenrødt anstrøg under toppen.
Udbredelse
:Den er ret almindelig på passende voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hundestinksvamp er fremme juni-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Hunde-Stinksvamp baseret på Naturbasens observationer:
:Den ildelugtende sporemasse spredes af fluer og andre insekter, der tiltrækkes af dens rådne luft og sætter sig på den, hvor sporemassen afsættes på benene m.v.
Levested
:Den findes mest i løvskov, sjældnere i nåleskov. Den står ofte omkring gamle, stærkt omsatte stubbe.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
