:De bladbærende skud er 50-120 cm høje. Stænglen er massiv, trind, opret og fågrenet; den bærer 4-10 meget store lyst æggegule gule blomster, hvor de nedre er langstilkede og de øvre kortstilkede til siddende.
Stænglen har 2 tætsiddende højblade med hindeagtig rand. Bladene er grågrønne og 10-30 mm brede. Blomsterne har 6 blosterblade og er uregelmæssige, idet de 3 ydre blosterblade er bredt ægformede og meget større og bredere end de 3 indre.
:I blomst kan Gul Iris næppe forveksles med andre danske blomsterplanter. Dog kan Have-Iris (Iris germanica) forekomme i en gulblomstrede form, men så er blomsterne hvidligt-bleggule, ikke æggegule.
Vegetativt kan Gul Iris forveksles med andre arter fra slægten. Blå Iris har meget smallere og spinklere blade (kun indtil ca. 15 mm brede), som er mere blågrønne. Sibirisk Iris har også meget smallere blade (kun ca. 10 mm). Have-Iris har tydeligt kortere, grågrønne blade som er 30-40 mm brede; Gul Iris kan være svær at kende fra Have-Iris rent vegetativt, men voksestedet er i reglen helt forskelligt, idet Gul Iris næsten altid gror fugtigt og Have-Iris næsten altid tørt, og i reglen er Have-Iris’ blade iøjnefaldende meget kortere i forhold til bredden end Gul Iris’.
Der er desuden overfladiske forvekslingsmuligheder med Kalmus i vegetativ tilstand, som har længere og smallere blade med bølget rand og en unik krydret-aromatisk lugt ved knusning.
Udbredelse
:Gul Iris er almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Gul Iris blomstrer juni-juli, og bladene kan erkendes til langt hen på vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Iris baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Gul Iris er en flerårig urt med krybende jordstængel. Det er en sumpplante med luftkanaler i blade og stængler. Planten bestøves af insekter (især humlebier), og den har en ret effektiv frøspredning, hvor de ret store og tunge frø føres af sted med vandet, og evt. kan spredes med svømmefugle. Gul Iris er ofte bestanddannede qua den krybende jordstængel.
Det danske og latinske slægtsnavn ”Iris” er det gamle græske navn på regnbuen og hentyder til blomsternes farveprægtighed. Det latinske artsnavn ”pseudacorus” betyder ”falsk Kalmus” og hentyder til de vegetative forvekslingsmuligheder med kalmus.
Levested
:Gul Iris lever i næringsrige sumpe, våde enge og på lavt vand i rørsump.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
