Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lisa  Ammitzbøll
    Foto: Lisa Ammitzbøll
  • Fotograf: Johan Kallesen
    Foto: Johan Kallesen
  • Fotograf: Johan Kallesen
    Foto: Johan Kallesen

Atlas

: Vejbred-Skeblad overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vejbred-skeblad er en vand- og sumpplante, hvis blomsterstand er et indtil 1 meter højt skaft med mange, flere gange forgrenede sidegrene, der sidder flere sammen i kredse eller etager på stænglen. På stænglen er der 2-5 små, uanseelige støtteblade ved hver krans af sidegrene.

Den har knoldformet jordstængel, hvorfra blomsterskaftet og rosetbladene udgår.

Blomsterstanden er nærmest kegleformet. Blomsterne sidder yderst på sidegrenene og er ca. 1 cm brede. Der er 3 hvidlige til lyslilla kronblade, som er afrundede og har takket rand. De 3 grønne bægerblade er brodspidsede, æg- til lancetformede og ca. halvt så lange som kronbladene.

Grundbladene er rosetstillede omkring den blomsterbærende stængel. De er langstilkede, bred lancetformede og med afskåret til svagt hjerteformet grund. Grundbladene er buenervede med tydelige sidenerver.

Foruden de store, langstilkede grundblade, som rager op over vandet når planten blomstrer, udvikler Vejbred-Skeblad 2 andre typer blade:

Inden blomsterskaftet er fuldt udviklet, fremkommer først båndformede undervandsblade og derefter langstilkede flydeblade med elliptisk bladplade, ikke ulig Svømmende Vandaks flydeblade i formen. Disse to bladtyper visner i reglen bort, når de store rosetblade udvikler sig. Men hvis Vejbred-skeblad står på tørlagt bund, som oversvømmes, så kan flydebladene udvikles igen.

Når planten vokser på dybt vand i søer og åer, udvikles undertiden kun de båndformede undervandsblade - og der udvikles ikke blomsterstand.

Frugten er en flerfoldsfrugt, hvor delfrugterne er nødder.

Hele planten indeholder giftig, hvid mælkesaft.

Vejbred-Skeblad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Forveksling

: Vejbred-skeblad er en ret karakteristisk plante. I blomst kan den vist kun forveksles med de to andre danske arter i slægten:

Lancet-skeblad har ret lignende blomsterstand, men smalt lancetformede grundblade; dens kronblade er tilspidsede og violet-rosa.

Kortskaftet Skeblad har smalle, bændelformede grundblade og bliver højst 40 cm høj.

De 2 andre arter skeblad er sjældne i Danmark.

Pilblad har blomster, som ligner en del, men de er tydeligt større end Vejbred-skeblads og langt færre; Pilblad kan i øvrigt altid let kendes på de pilformede grundblade.

Smalbladede, rene undervandsformer af Vejbred-Skeblad kan være umulige at bestemme uden kromosomtælling mv.

Udbredelse

: Vejbred-skeblad er almindelig i det meste af Danmark.
Vejbred-Skeblad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vejbred-skeblad blomstrer juni-august. Planten bliver først iøjnefaldende, når blomsterskaftet og de langstilkede rosetblade udvikler sig. Den kan erkendes det meste af resten af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Vejbred-Skeblad baseret på Naturbasens observationer:
Vejbred-Skeblad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vejbred-Skeblad - månedlig fordeling

Biologi

: Vejbred-skeblad er en flerårig vand- og sumpplante med knoldformet jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter, der suger honning ved støvdragernes grund. På kronbladene ud for honningens plads er et gult saftmærke. Frugten er en nød, og frøene indeholder luftkamre, så de kan flyde på vandet. Frøene spredes med vand og fugle.

Frøformeringen og frøspredningen er meget effektiv, og Vejbred-skeblad optræder tit som pionerplante ved nye søer, halvtemporære oversvømmelser, forsumpninger mv. Den spreder sig også vegetativt fra den knoldformede jordstængel og kan danne tætte bestande.

De latinske slægtsnavn ”Alisma” er efter et gammelt græsk navn på en vandplante (halisma). Det latinske artsnavn ”plantago-aquatica” betyder ”vand-vejbred” og hentyder til bladenes form ligesom det danske artsnavn.

Levested

: Lavt, næringsrigt ferskvand. Den kan også gro på sumpet grund uden vandspejl det meste af året.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

DanskeVandplanter – Miljøstyrelsen – Danmarks Miljøundersøgelser.

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen. Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: