:Brudelys er indtil 120 cm høj. Bladene er af længde med eller lidt længere end stænglen, ca. 1 cm brede, skarpt trekantede (og lidt vingede), spidse og snoede.
Blomsterskaftet er opret, uden blade, og med 10-20 blomster i skærm. Blomsterskærmen har 3 nogle cm lange højblade eller støtteblade ved basis. Blomsterne er 2-2,5 cm brede og med hvide til rosa omvendt ægformede kronblade med afrundet tandet spids. Der er 9 røde støvblade og 6 blosterblade, hvoraf de 3 er lidt bægerbladsagtige og grønlige på ydersiden. Frugten er en flerfoldsfrugt (bælgkapsel).
:Brudelys optræder ofte i helt eller næsten helt vegetative bestande; det gælder især de første år, efter at arten har etableret sig på en ny lokalitet. Ved vandløb er den også ofte rent vegetativ.
Forveksling
:I blomst kan Brudelys ikke forveksles med andre planter. Pilblads blomster kan dog overfladisk ligne, men den har langstilkede, pilformede grundblade. Vegetativt kan Brudelys evt. forveksles med arter af pindsvineknop, hvor nogle har blade, der er trekantede forneden, men brudelys kan i reglen ret let kendes på de lange, smalle blade, som er trekantet-vingede i hele længden og snoede.
Rene undervandsformer af planten kan være svære til umulige at bestemme.
Udbredelse
:Temmelig almindelig i Øst- og Nordsjælland, hist og her på Bornholm, Øerne i Øvrigt, i Øst- og Sydøstjylland, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Brudelys blomstrer juni-august. Uden for blomstringstiden kan de skarpt trekantede, snoede blade erkendes meget af vækstsæsonen.
:Brudelys er en flerårig, ofte bestanddannende urt med krybende jordstængel. Den bestøves af insekter, og frøene spredes med vand, og måske også med dyr. Brudelys er en sumpplante med luftkanaler i blade og stængler, hvorigennem, der transporteres ilt til rodsystemet.
Levested
:I næringsrige sumpe og i vand ud til ca. 1 meters dybde. På dybere og i stærkt strømmende vand optræder rent vegetative bestande med lange, smalle blade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
