:Dronningens kropslængde er 18-22 mm, hannernes og arbejdernes lidt mindre.
Bagkroppen er ofte lys brun med sorte hår indblandet. Selvom der kan være stor variation i Agerhumlens udseende forekommer de sorte hår på bagkroppen altid og er derfor et vigtigt træk for at kunne adskille den fra andre arter. Derudover har Agerhumlen røde hår på halesegmentet, de forekommer lidt tilfældigt og ses derfor ikke som en afgrænsning. Fordelingen mellem lyse, sorte og røde hår på bagkroppen er dog meget variabel. Agerhumlen kan både fremstå sort i udtrykket og andre gange mere lys. Derudover har Agerhumlen lyse hår i hovedet.
Agerhumlens bryst (thorax) er også meget variabel i farverne. Siden af brystet forekommer dog mest lyst. Ovenpå brystet varierer farverne fra rødbrun til hel sort.
:Der findes 3 forskellige farvevariationer af Agerhumlen i Danmark.
På Sjælland ses den sortbrystede variation, som har tætsiddende sorte hår på brystet, denne rene form bliver kaldt for Bombus pascuorum mniorum. Man skal dog være opmærksom på, at brystet kan fremstå sort, hos de andre variationer, hvis hårene på brystet er blevet slidt ned, og at det i dette tilfælde ikke er sikkert det er den sortbrystede variant man har fat i. I Jylland finder man den oprindelige form (stamformen) som er den rødbrystede variant. Den tredje farvevariation, er en mellemform, som har en mørk trekant i det rødbrune bryst, denne variant ses i hele Danmark og kaldes Bombus pascuorum tricuspis.
Forveksling
:Agerhumlen kan forveksles med Moshumle (Bombus muscorum) og Foranderlig humle (Bombus humilis). Forvekslingsmulighederne ses kun ved den rødbrystede udgave af Agerhumlen, da den sortbrystede variant ikke kan forveksles med andre humlebi arter.
Udbredelse
:Agerhumlen er en meget almindelig humlebi og er udbredt over hele Danmark
Hvornår ses den?
:Man kan se de overvinterende dronninger flyve i starten af april. Vi begynder at se et stort antal arbejdere i slutningen af juni. Hvor tidligt, vi ser dem på året, afhænger dog af vejret i det pågældende år.
Tidsmæssig fordeling
af Agerhumle baseret på Naturbasens observationer:
:Agerhumlen er en lille humlebi, der hører ind under de langtungede bier, hvilket gør, at den tit ses på blomster med længere kronrør, hvor den er en god bestøver. Agerhumlen har en enårig livscyklus, hvor de nye dronninger bliver parret i sensommeren og overvintrer. Den gamle dronning, arbejdere og hanner dør. Den overvintrende dronning kommer frem i foråret og finder en rede, som fx kan være gamle reder fra små gnavere, mospuder, sprækker i murværk mm. Herefter samler dronningen selv pollen til det første hold arbejdere, som tit er lidt mindre end efterfølgende generationer. Disse overtager nu pasningen af boet så dronningen kan fokuserer på at lægge æg.
Den store variation i Agerhumlens farve, mener forskere kan skyldes, at arten er blevet splittet geografisk og har holdt sig isoleret, uden migration, så der imellem populationerne er opbygget en lille genetisk forskel i farveanlægget. Så selv om Agerhumlen kan være meget variabel i farve, er det altså stadig samme art.
Agerhumle kan blive parasiteret af Agersnyltehumle (Bombus campestris).
Levested
:Agerhumlen lever i mange forskellige natur typer. Den ses både i haver, parkanlæg, skovlysninger, skovbryn, overdrev, heder, levende hegn og dyrket land.
Lecocq, T., Brasero, N., Martinet, B., Valterova, I. and Rasmont, P. 2015. Highly polytypic taxon complex: interspecific and intraspecific integrative taxonomic assessment of the widespread pollinator Bombus pascuorum Scopoli 1763 (Hymenoptera: Apidae). Systematic Entomologi, 40, 881-890
Politikens forlag, København 1978. Bier, Hvepse og Myrer i farver.
Pirounakis, K., Koulianos, S. and Schmid-Hempel, P. 1998. Genetic variation among European populations of Bombus pascuorum (Hymenoptera: Apidae) from mitochondrial DNA sequence data. European journal of entomology, 95, 27-33
Widmer, A. and Schmid-Hempel, P. 1999. The population genetic structure of a large temperate pollinator species, Bombus pascuorum (Scopoli) (hymenoptera: Apidae). Molecular Ecology, 8, 387-398.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
