Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Kendetegn

: En meget lille myreart, hvis arbejdere måler 2,5-3 mm. Den er lyst rødbrun på hoved og forkrop, med mørkere pande og isse. Bagkroppen er mørkebrun med gulbrune tegninger forrest og bagerst. Ben gulbrune. Antennerne har 12 led, inklusiv antenneskaftet, og er helt gulbrune. Overgangen mellem mesonotum og propodeum med et indtryk. Petiolus (1. stilkled) er højt med et kort, hvælvet pari øverst, der herefter falder stejl mod postpetiolus (2. stilkled).

Dronningen er kun lidt længere end arbejderen, og måler 3,5 mm. Farven meget lig arbejderen, dog noget mørkere på dele af forkroppen.

Hannen måler 2,5-3 mm, og har meget lyse ben og antenner.

Forveksling

: Slægten Temnothorax forveksles let med Leptothorax. De kan dog hurtigt adskilles ved antallet af antenneled: Temnothorax har 12, Leptothorax har kun 11.

Inden for slægten Temnothorax findes der en del lignende arter:

Hedesmalmyre (Temnothorax interruptus) og Mørkhovedet Smalmyre (Temnothorax tuberum) er de to slægtsfæller, der er fundet i Danmark. Begge er mørkebrune på de yderste antenneled, hvor Skovsmalmyres antenner er gulbrune i hele deres længde. De mangler begge Skovsmalmyrerens indtryk mellem mesonotum og propodeum.

Temnothorax parvulus ("Busksmalmyre") ligner meget, men er generelt lysere. Bagkroppen er gulbrun på nær den bagerste del af første segment, der er mørkebrun. Hovedet er helt lyst. Indtrykket mellem mesonotum og propodeum er noget dybere. Tornene noget længere. Ikke kendt fra Danmark. Findes i Sverige kun på Gotland, ellers med nordgrænse i Midttyskland.

Temnothorax affinis ("Kvistsmalmyre") ligner i farvetegningerne, men mangler indtrykket mellem mesonotum og propodeum. Petiolus (1. stilkled) er med en meget mere flad overside, uden nogen tydelig afsats mod postpetiolus (2. stilkled). Ikke kendt fra Danmark. Findes på Øland og Gotland.

Temnothorax corticalis ("Barksmalmyre") mangler indtrykket mellem mesonotum og propodeum, og har meget kortere torne på epinotum. Generelt mørkere. Ikke kendt fra Danmark. Findes i Sverige på Øland, og langs Østkysten til Stockholm.

Udbredelse

: Arten er kun fundet to steder i Danmark. Det første fund blev gjort i Søholt på Lolland, hvor den blev genfundet i 2018. I 2017 blev en bestand opdaget i en skov på det sydlige Langeland, nær Lindelse. Grundet den ringe størrelse er der en sandsynlighed for, at arten er noget overset i Danmark. Den bør derfor eftersøges i åbne løvskove i den sydøstlige del af landet. Dette gøres bedst ved at knække kviste fra skovbunden over en hvid bakke.

I sverige findes den i den sydlige de af landet. derudover er den ret udbredt i Mellemeuropa.

Skovsmalmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Aktiv i sommerhalvåret. Sværmer i juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Skovsmalmyre baseret på Naturbasens observationer:
Skovsmalmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovsmalmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Kolonierne er små og består sjældent af mere end 100 arbejdere og en enkelt fertil dronning. De grundlægges især i små kviste i skovbunden. De kan også findes i nødder og agern, og kaldes derfor "Acorn Ants" på engelsk. På trods af den meget lille størrelse er Skovsmalmyre ikke en fredelig art som Barkmyre (Leptothorax acervorum), og den forsvarer aktivt boet hvis den forstyrres. Lever primært af små invertebrater. Sværmer i juli-august.

Levested

: Arten findes hovedsageligt i skovbunden i åbne løvskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Douwes, Johan Abenius, Björn Cederberg og Urban Wahlstedt, 2012.Nationalnyckeln. Steklar: Myror-getingar. Artdatabanken, Uppsala.

Antwiki: www.antwiki.org...Temnothorax_nylanderi

Artdatabanken: www.artsdatabanken.no...173219

De senest indberettede arter i Naturbasen: