Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden

Kendetegn

: En typisk snyltehumle med aflang kropsform, manglende pollenkurv (for hunnernes vedkommende) og en ganske karakteristisk tegning i sort og gult og helt uden hvidt. Arten har som udgangspunkt to gule bånd på forkroppen, et gult bånd forrest på bagkroppen og endelig gul hale. Hunnerne kan være op til 2 cm lange, hvorimod hannerne sjældent bliver mere end 12-13 mm. De hanlige genitalier er artskarakteristiske.
Agersnyltehumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Hannerne er særdeles variable i farvetegningen, og graden af gult veksler fra individ til individ.

Forveksling

: Hunner af mørk og lys jordsnyltehumle kan ligne enormt meget i farvetegningen (kan ligefrem være lige så gule), men hunner af agersnyltehumle nøgles fra disse på, at basis på 1. bagfodsled er smallere end skinnebenets nederste del, at behåringen på bagsiden af 1. fodled er kort og tæt, og at den sidste bugplade har en tydelig, smal midtfure. Hannerne kendes på genitalierne.

Udbredelse

: Arten angives som relativt sjælden, men er formentlig noget underregistreret pga. den korte flyvetid hunner ses således kun i et par uger i det sene forår, og den nye generation registreres primært i august.
Agersnyltehumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses i det sene forår og igen i slutningen af juli og august.

Tidsmæssig fordeling

af Agersnyltehumle baseret på Naturbasens observationer:
Agersnyltehumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Agersnyltehumle - månedlig fordeling

Biologi

: Snyltehumler snylter som navnet antyder på de ægte humlebier. I modsætning til humlebierne har snyltehumler ingen arbejdere; her gælder det bare om at producere en ny generation af hanner og hunner. Det fungerer på den måde, at hunnen sidst på foråret invaderer et humlebi-bo, hvor der allerede er godt gang i første generation af arbejdere. Efter en kamp, der virkelig er på liv og død, ender det normalt med, at humlebidronningen bliver slået ihjel, hvorefter snyltehumlehunnen overtager biksen. Hun annekterer bikagerne, slår æg og larver ihjel og erstatter indholdet med sine egne æg. Larverne bliver opfostret af de oprindelige arbejderhumler. Hen på sensommeren spredes snyltehumle-hanner og hunner, hvorefter parring finder sted. Hunnen overvintrer et beskyttet sted, akkurat som de almindelige humlebier. Agersnyltehumle snylter især på agerhumle, men også foranderlig humle, lille skovhumle og græshumle er kendt som værter.

Levested

: Arten synes at være mest udbredt i lysåbne skove, hvor tætheden af værter er størst.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F, 1996: Insecta Helvetica. Hymenoptera, Apidae, 1. Teil. - Schweizerische Entomologische Gesellschaft. 98 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: