:Amphinemura standfussi er en relativt lille slørvinge, hvor imagos kropslængde er 4-7,3 mm med en vingelængde på 3,3-7,3 mm. Kroppen er mørkebrun-sort, mens benene har lysere partier på lårene. Vingerne er fladt sammenfoldede og lysegrå med kraftig mørk nervatur. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.
I sidste nymfestadie er arten 4-8 mm. Kroppen er her lysebrun-rødbrun. Under pronotum sidder to lysebrune og mangetrådede, filamentøse gælleduske. Arten er svagt behåret.
:Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.
Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.
Som nymfe kan Amphinemura kendes fra Nemoura, Nemurella og Protonemura på at have mangetrådede filamentøse gælleduske under pronotum. Protonemura har kun tre pølseformede tråde i hver gælledusk, og Nemoura og Nemurella mangler dem helt.
Nymfen af Amphinemura standfussi kan adskilles fra Amphinemura sulcicollis ved at gælleduskens farve er lysebrun, og har ikke den store kontrast fra resten af kroppen. Hos Amphinemura sulcicollis er gællerne helt hvide. Desuden er Amphinemura sulcicollis generelt mere behåret, hvilket især ses på baglårene. Hos Amphinemura sulcicollis er baglårene med tydeligt lange hårbørster, hvilket ikke ses hos Amphinemura standfussi. Desuden er leddene på halenøkkerne mere fortykkede mod spidsen hos Amphinemura sulcicollis.
Udbredelse
:Den findes i det meste af Jylland undtagen Thy. Desuden findes arten mange steder på Fyn, og er historisk kendt fra Sjælland, hvor den dog ikke synes at forekomme længere.
Hvornår ses den?
:Arten har en relativt lang flyvetid, der løber fra maj-august. Enkelte individer er også set i april og september-oktober. Nymfer kan antageligvis findes det meste af året, hvor forårsgenerationens nymfer dukker op i det sene efterår/vinter. De har dog sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse i foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Bækkens gælleslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Biologi
:Amphinemura standfussi lever af og i blandt detritus og grovt partikulært materiale, hvilket den også ofte er dækket af, når den hales op af vandløbet. Arten er forholdvist robust, når den sammenlignes med andre slørvingearter. Den er blandt andet relativt tolerant overfor okkerforurening.
Levested
:Arten synes at være tilpasset mindre vandløb, hvor den lever i partier med større partikulært materiale (fx i bunker af visne blade). Den kan endvidere findes i kildevæld.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
