:Isoperla difformis er en mellemstor slørvinge. Imago bliver 6,6-13,5 mm i kropslængde og den langvingede hun 9-13,1 mm i vingelængde, mens den kortvingede han har vinger på 1,7-2,8 mm. Kroppen er overvejende mørkegrå og brun. Vingerne lyst gråbrune med lidt mørk nervatur, som er relativt tæt. Halenøkkerne er lange og stikker ud under dækvingerne.
Nymfen bliver i sidste stadie 8-16 mm. Den er lysegul med mørkebrune-sorte tegninger på rygplader, pronotum og hoved. I Danmark kan nymfen skilles fra de andre Perlodidae-nymfer alene ved et godt kendskab til farvetegningerne. Mellem og lidt foran øjet på hver side er en mørk groft rhombeformet markering med en lys plet. Hos denne art er disse forbundet med en mellemtyk streg, og derved kommer det til at ligne det klassiske Batman-symbol.
:Isoperla difformis kan især forveksles med andre danske medlemmer af familien Perlodidae. Nemlig Isoperla grammatica, Isogenus nubecula, Perlodes microcephalus og Perlodes dispar.
Imago af Perlodes og Isogenus har en tydelig orange midterstribe på hoved i modsætning til Isoperla-arterne. Desuden er Perlodes-arterne meget større end både Isogenus og Isoperla. Imago af I. difformis kan adskilles fra I. grammatica ved at være mørkebrun/grå, mens I. grammatica oftest er mere gul. Den ligner også en art fra en hel anden familie, Zwicknia bifrons. Zwicknia bifrons adskiller sig ved at have et væsentligt smallere pronotum. Desuden kan alle disse adskilles ved genitaliebestemmelse.
Der er 3 hovedpunkter hvorpå Isoperla- og Isogenus-nymfer adskiller sig fra Perlodes-nymfer. Det mest åbenlyse er størrelsesforskellen, hvor Perlodes er langt større end Isoperla og Isogenus. Er man alligevel i tvivl, er hovedtegningerne ret forskellige. Desuden er bagkropsled 1-4 hos Perlodes delt i ryg- og bugplade, hvor det hos Isoperla og Isogenus kun er 1-2.
Disse karakterer gælder kun for store nymfer: I. difformis kan også adskilles fra I. grammatica og I. nubecula ved deres forskellige hovedtegninger. Alle arterne har en stor og groft rhombeformede markering lidt foran hvert øje. Disse markeringer er hos I. nubecula forbundet via en tynd streg, og i hver markering er en lys plet. Hos I. grammatica er disse forbundet med en cirkelformet markering med en stor lys plet midt i tegningen. Hos I. difformis er disse forbundet med en mellemtyk streg, og derved kommer det til at ligne det klassiske Batman-symbol. Disse karakterer er nemme at se ved billedsammenligning, og er svære at læse sig til!
Udbredelse
:Isoperla difformis findes kun i Jylland, hvor den også er mange steder, men mangler ligesom I. grammatica i Thy, Hanherred, Vesthimmerland og på Djursland.
Hvornår ses den?
:Imago har flyvetid fra marts til maj.
Tidsmæssig fordeling
af Tidlig pragtslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Som nymfe lever Isoperla difformis overvejende som rovdyr, men kan også indtage vegetabilsk føde såsom alger. Isoperla difformis er overvejende knyttet til sten og grus, og den angives i Lillehammer 1988 at foretrække vandløb med fint substrat under et grovere substrat af sten.
Levested
:Mellemstore og store vandløb.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og regulering af vandløb.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
