Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Søren Aagesen
    Foto: Søren Aagesen

Kendetegn

: Slægten Halictus (Vejbier) kendes fra den meget lignende slægt Lasioglossum (smalvejbier), på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Bronzevejbien er en lille metallisk vejbi. Hunnerne er 6-8 mm med sparsom lys behåring på forkroppen. Der er smalle lyse bånd af tiltrykt hår, på bagkroppen. Hele dyret har en metallisk grøn farve.

Hannerne ligner hunnen og har cirka samme størrelse. Hannerne har dog meget lange antenner og mangler de lyse bånd på bagkroppen.

Bronzevejbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Aagesen

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: Kan forveksles med de øvrige arter af små vejbier med metallisk grøn krop. I Danmark drejer det sig om arterne Halictus leucaheneus og H. confusus. Bronzevejbien er den almindeligste af de tre.

For hunnerne af både H. leucaheneus og H. confusus er båndene på bagkroppen dog væsentligt bredere end hos bronzevejbien (har tilsmalende bånd mod midten). Dette bør dog også holdes sammen med formen på toppen af hovedet (se Amiet 2001).

Hannerne bør bestemmes udfra genitialerne.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Bronzevejbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunnerne flyver fra midten af april og indtil oktober. Hannerne overvintre ikke så de ses først i juli og august. Der er dog enkelte fund af hanner i foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Bronzevejbi baseret på Naturbasens observationer:
Bronzevejbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bronzevejbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og ifølge Westrich (2018), er den fundet på 14 forskellige plantefamilier. Findes i alle typer blomsterrige habitater, også i parker og haver. Reden graves i sandet jord. Den optræder ofte i kolonier. Det er hunnerne der overvintre og derfor ses hannerne ofte først i løbet af sommeren. Parasiteres af blodbien Sphecodes ephippius.

Levested

: En af de mest almindelige vejbier i Danmark og findes i alle typer blomsterrige biotoper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 4: Halictidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: