Se alle 

 Seneste billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel

Kendetegn

: Søbrombær består af mørkegrønne til blågrønne blødt vingummeagtige kugler, der er 2-7 mm i diameter. Kuglerne er samlede i ret løse aggregater, der kan få størrelse som et stort brombær eller lidt mere og minde om et brombær/hindbær i form.

Kuglerne er Søbrombærs kolonier. Inde i kuglerne ligger cellestrenge, som kun kan ses i mikroskop.

Cellerne udskiller proteiner, som danner den blødt vingummiagtige matriks, cellestrengene ligger i.

Søbrombær
Nyeste foto. Billederne af Søbrombær har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Eva Scheel

Variation

: Aggregaterne er uregelmæssige i form og kan have meget forskellig størrelse og bestå af et meget varierende antal kugleformede kolonier.

Forveksling

: Den eneste tætliggende forvekslingsmulighed er Søblomme, Nostoc pruniforme, der har noget større kugleformede kolonier (der bliver op til 3 cm i diameter), som ligger enkeltvis og ikke i aggregater.

Sammenlign også med Aphanothe stagnina:

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Søbrombær er sjælden og truet i Danmark og findes vistnok nu kun i Hampen Sø i Midtjylland.
Søbrombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Søbrombær baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Søbrombær: flest observationer omkring uge 35, 90 % fra maj til oktober

Biologi

: Søbrombærs celler er mikroskopiske, 3-5 my lange (1 my = 1/1000 mm), og organiseret i lange cellestrenge. De fleste celler er grønne-mørkegrønne og indeholder klorofyl, som ligger frit i cellevæsken (cytoplasmaet) og ikke er organiseret i grønkorn som hos planter. I cellestrengene findes også en mindre antal blege celler uden klorofyl, såkaldte heterocyster. Disse celler besidder enzymsystemer, der gør dem i stand til at fiksere luftens kvælstof og omdanne det til forbindelser, der kan anvendes i deres stofskifte og vækst. De mørkegrønne celler og heterocysterne udveksler kulhydrat (sukkerstoffer) dannet ved fotosyntesen og kvælstofforbindelser. Udvekslingen sker ved aktiv transport over cellemembranen.

Levested

: Større renvandede fersvandssøer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: