:Søbrombær består af mørkegrønne til blågrønne blødt vingummeagtige kugler, der er 2-7 mm i diameter. Kuglerne er samlede i ret løse aggregater, der kan få størrelse som et stort brombær eller lidt mere og minde om et brombær/hindbær i form.
Kuglerne er Søbrombærs kolonier. Inde i kuglerne ligger cellestrenge, som kun kan ses i mikroskop.
Cellerne udskiller proteiner, som danner den blødt vingummiagtige matriks, cellestrengene ligger i.
:Aggregaterne er uregelmæssige i form og kan have meget forskellig størrelse og bestå af et meget varierende antal kugleformede kolonier.
Forveksling
:Den eneste tætliggende forvekslingsmulighed er Søblomme, Nostoc pruniforme, der har noget større kugleformede kolonier (der bliver op til 3 cm i diameter), som ligger enkeltvis og ikke i aggregater.
:Søbrombær er sjælden og truet i Danmark og findes vistnok nu kun i Hampen Sø i Midtjylland.
Hvornår ses den?
:I hele vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Søbrombær baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Søbrombærs celler er mikroskopiske, 3-5 my lange (1 my = 1/1000 mm), og organiseret i lange cellestrenge. De fleste celler er grønne-mørkegrønne og indeholder klorofyl, som ligger frit i cellevæsken (cytoplasmaet) og ikke er organiseret i grønkorn som hos planter. I cellestrengene findes også en mindre antal blege celler uden klorofyl, såkaldte heterocyster. Disse celler besidder enzymsystemer, der gør dem i stand til at fiksere luftens kvælstof og omdanne det til forbindelser, der kan anvendes i deres stofskifte og vækst. De mørkegrønne celler og heterocysterne udveksler kulhydrat (sukkerstoffer) dannet ved fotosyntesen og kvælstofforbindelser. Udvekslingen sker ved aktiv transport over cellemembranen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
