:Skyfald er en kolonidannende cyanobakterie, der som andre arter i slægten Nostoc er i stand til at lave nitrogenfiksering.
Den ses som ret uregelmæssige geleagtige hinder på bare steder på jord m.v., hvor der er næringsrigt, f.eks. på gårdspladser, blottet vandlidende agerjord m.v. i fugtigt vejr. - Den tørrer ind til lidet iøjnefaldende skorper, når fugtigheden forsvinder.
Den kan også findes i vandigt miljø, hvor den danner øreformede og blæreformede strukturer.
Udseendet er ikke uligt visse bævresvampes, f.eks.Kruset Bævresvamps.
:Skyfalds makroskopiske kolonier er karakteristiske nok. Men de færreste tænker over, at det er en cyanobakterie.
Søblomme, Nostoc pruniforme, har kugleformede kolonier med mere fast og vingummiagtig struktur, og findes i rent, næringsrigt ferskvand.
Søbrombær, Nostoc zetterstedtii, er også vandlevende med kugleformede kolonier, der ligger i aggregater, der kan minde om brombær, hindbær m.v. i form.
Udbredelse
:Skyfald er almindelig landet over, men lidet iøjnefaldende.
Hvornår ses den?
:Året rundt, ofte efter regnvejr, der får kolonierne til svulme op og blive mere iøjnefaldende.
:En cynanobakterie, hvis celler er sammenfæstede ved enderne og danner lange tråde, der ligger i en slimmatriks, som udskilles af cellerne. Cellerne er 3-5 my lange og kan kun iagttages i mikroskop ved høj forstørrelse.
Der er 2 typer celler: mørkegrønne celler med klorofyl og fotosyntese, hvor klorofylen ligger frit i cytoplamaet og ikke i grønkorn - og desuden celler uden klorofyl, som til gengæld besidder evnen til af binde luftens kvælstof og danne kvælstofforbindelser, som de kan anvende i deres stofskifte til vækst. Disse celler kaldes hetorocyster, ligger i cellestrengene, men er væsentligt færre i antal end de fotosyntetiserende celler. De 2 typer celler kan udveksle kulhydrat og kvælstofforbindelser ved diffusion og aktiv transport over cellemembranen.
Bakterier har ikke kønnet formering, og artsbegrebet er anderledes end hos kønnede organismer. Ændring af arvematerialet sker ved mutation i cellerne og i nogle tilfælde ved udveksling af plasmider, der er små stumper DNA.
En bakterieart består således af en samling kloner med en vis indbyrdes lighed, der ikke er definitionsmæssig.
På grund af sin hurtige og effektive vækst er Skyfald inde i billedet ved forsøg med fremstilling af biobrændstoffer - og også produktion af humane ernæringsprodukter.
I 1988 fandt man ud af, at Skyfald (Nostoc commune) var i besiddelse af et tidligere uidentificeret pigment, der kan absorbere lys i UV-A/B-delene af lysspektret. Dette pigment er med til at sætte skyfald i stand til at overleve ikke kun under udtørrende forhold, men også, hvor de er udsat for ekstrem ultraviolet bestråling (se bl.a. omtalen i Wikipedia).
Etymologi:
Det danske navn Skyfald hentyder til, at bakteriekolonierne pludseligt kan optræde i store mængder, typisk efter regnvejr, så man får indtrykket af, at den er "regnet" ned fra skyerne. - Det er de indtørrede kolonier, der pludselig svulmer op.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
