Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Rørdam
    Foto: Christian Rørdam
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen

Kendetegn

: Makroskopiske karakterer:

Søblomme fremtræder som glatte, ret regelmæssige, kugleformede, mørkegrønne klumper, der kan blive op til kirsebær- eller mirabelstørrelse. Konsistensen er ret fast, ofte kun lidt blødere end vingummi, men langt mindre plastisk. De vokser næsten altid frem på eller omkring vandplanter eller forskellige døde plantedele i ferskvand.

Mikroskopiske karakterer:

Søblommekolonierne består af en masse tætliggende, men ret tilfældigt fordelte lange tråde, der er rækker af celler, som hænger sammen i enden. De ligger i den beskrevne kugleformede, mørkegrønne masse (matriks), der dannes af proteiner udskilt fra bakteriecellerne. Der er 2 typer celler. De talrigste er grønne, fotosyntetiserende celler, hvor klorofyl og andre åndingspigmenter ligger i cellevæsken, men rumligt organiseret på såkaldte thylakoidmembraner; deres overleven er afhængig af tilstedeværelsen af ilt, men ilttrykket i cellevæsken, som er en vandig opløsning med forskellige proteiner etc,, er kun ret få promille. Af størrelsesordenen hver 20ende celle er bleg og uden klorofyl; disse celler kaldes heterocyster og har enzymsystemer m.v., der gør det muligt for dem at binde frit kvælstof (Nitrogen) og omforme det til kvælstof, der kan anvendes i cellernes stofskifte, proteinsyntese m.v.: (N(H)4 (som senere uden for bakteriecellen kan iltes videre til N(O)3-)). De kvælstofbindende heterocyster har ikke klorofyl. Deres indre cellemiljø er iltfrit; nitrogenfiksering kan kun foregå i et iltfrit miljø. De ernæres af kulhydrat dannet ved fotosyntesen i de grønne celler og forsyner omvendt disse med tilgængeligt kvælstof til deres proteinsyntese m.v .

De grønne klorofylholdige celler måler enkeltvis ca. 0,8 x 0,4 my. Hetorocysterne er en smule større: ca. 1 x 0,5 my. Cellestrengene er bugtede og ofte filtret ind i hinanden og kan bestå af 100-vis af celler.

De fleste celletråde ligger yderst i den kugleformede koloni, og antallet aftager indad mod centrum. Det er, hvad kan ville forvente, fordi bakteriecellerne er afhængige af solens lys til deres fotosyntese - og desuden også af ilttrykket om natten og når de ikke laver aktiv fotosyntese.

Søblomme
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Rosenberg

Variation

: Der er stor variation i koloniernes størrelse.

Forveksling

: Søblomme er ret karakteristisk. Der findes dog andre arter med en noget lignende levevis:

Søbrombær - Nostoc zetterstedtii -vokser typisk i aggregater af små kugleformede kolonier, som ofte får betydelig lighed med et brombær eller et hindbær, hvor frugten er sammensat af kugleformede småfrugter; den enkelte koloni er af størrelsesordenen 2-4 mm. i diameter og hele agregatet på størrelse med et brombær.

Skyfald har større, mere diffuse og uregelmæssige kolonier, der ofte er øreformede, og med en ikke nær så fast struktur som Søblomme. Skyfald kan danne mere eller mindre amorfe (formløse) lag på udtørrede markoversvømmelser etc.

Aphanothece stagnina har noget anderledes makrokolonier og en cellestruktur, hvor der ikke er N-fikserende heterocyster, og hvor de enkelte celler ligger spredt i maktriksen.

Sammenlign også med Aphanothe stagnina:

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Den er almindelig i nogenlunde rent, næringsrigt ferskvand landet over.

Hvornår ses den?

: Kolonierne kan findes året rundt, men er bedst udviklet og størst om sommeren.

Biologi

: Søblomme er en cyanobakterie. Se beskrivelsen af klassen Cyanobakterier Dette indebærer bl.a., at den ikke har kønnet formering, men formerer sig ved deling og knopskydning. Afkommet er genetisk identisk med ophavet, med mindre der sker mutationer. Artsbegrebet for bakterier er derfor også forskelligt fra artsbegrebet for højere organismer med kønnet formering. For bakterier o.a. organismer uden kønnet formering (og som ikke nedstammer fra organismer med kønnet formering) anvender vi ikke det sædvanlige darwinistiske artsbegreb. Når vi taler om arten Søblomme, så mener vi noget i retning af "en samling kloner, der ligner hinanden indbyrdes mere, end de ligner andre samlinger af kloner og som har en vis grad af fælles arveligt særpræg". Det er jo ikke muligt at undersøge hybridisering, afkommets sterilitet m.v. på samme måde, som man gør det med bl.a. planter, dyr og svampe.

Den indeholder som cyanobakterie ikke kloroplaster (grønkorn), men klorofylet findes i cellevæsken, hvor det sidder på fritsvømmende thylakoidmembraner. Tværtimod er kloroplaster afledt af cyanobakterier, som beskrevet i klassebeskrivelsen. Cyanobakterier har heller ikke mitokondrier (celleorganer afledt af endosymbiotiske purpursvovlbakterier), og derfor er deres energistofskifte ikke særligt effektivt sammenlignet med eukariote organismers (som har cellekerne og næsten alle sammen mitokondrier samt for planters og forskellige algegruppers vedkommende også kloroplaster).

Fordi den er en bakterie, har den heller ikke cellekerne. Næsten al DNAet ligger i et enkelt ringformet kromosom, frit i cellevæsken.

Nostocslægten er interessant ved at den har en vis grad af celleorganisering og celledifferentiering (lange cellestrenge af almindelige celler, og heterocyster, der er specialiseret til kvælstofbinding); dette fænomen er ikke særlig udbredt i bakterieriget, hvor det almindeligste er, at alle celler er ens, modsat højere, flercellede organismer, hvor celledifferentiering er reglen.

Se også klassebeskrivelsen af cyanobakterier: www.fugleognatur.dk/klasseintro

Levested

: Næringsrigt, men ret rent ferskvand. Kolonierne sidder næsten altid på vandplanter og døde plantedele i vandet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: