Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Dyhrberg Bruun
    Foto: Lars Dyhrberg Bruun
  • Fotograf: Lars Dyhrberg Bruun
    Foto: Lars Dyhrberg Bruun
  • Fotograf: Stefan Andersen
    Foto: Stefan Andersen

Atlas

: Dværgflagermus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Flyver ofte i forbindelse med træer og kendes på dens hurtige, aggressive flugtmønster der foregår i kronehøjde tæt på træerne. Flyver dog undertiden også ude i det åbne land.

Morfologisk kan alle de tre pipistrellus-arter genkendes på deres lille størrelse. Dværgflagermusen med en kropslængde på 3-4 cm, en vægt på cirka 4-8 gram og et vingefang på omkring 20 cm.

Skriget har en frekvens på ca. 55 kHz og rytmen er klikkende.

Dværgflagermus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Finn Nielsen

Variation

: Mindre variation indenfor adfærd, farve og størrelse.

Forveksling

: De to øvrige danske Pipistrellus-arter; Troldflagermus (P. nathusii) og i særdeleshed Pipistrelflagermusen (P. pipistrellus).

De tre Pipistrellus arter flyver generelt hidsigt mellem træer men Troldflagermusen flyver ikke i samme grad så tit på træerne som de to øvrige arter.

Adskillelse er imidlertid specielt udfordrende mellem Dværg- og Pipistrelflagermusen da de eventuelle morfologiske adskillelsesmarkører man bruger har store overlap.

De to arter har i større grad samme skrig med forskelligt toneleje, det sidste skrig i kaldet hos dværgflagermus ligger almindeligvis mellem 50-60 kHz Pipistrelflagermusen benytter almindeligvis skrig med en frekvens på 40-50 kHz. Begge har ekstremer der går ud over disse normalværdier.

Morfologisk findes der ingen kendte sikre adskillelsestegn, men findes man i det vestlige Sønderjylland hvor pipistrelflagermusen er mere udbredt, og dværgflagermusen er mere sjælden kan man som udgangspunkt antage at det er P. pipistrellus. Absolut sikker adskillelse kræver som regel DNA-test

Udbredelse

: En af vor mest udbredte arter og er almindelig over hele landet med undtagelse af vestJylland og Thy samt Bornholm hvor den er mere sjælden. Dette skyldes angiveligt på Bornholm at den udkonkurreres af de mange andre flagermusearter, og manglen af løvskov, som arten er knyttet til, også er mere sparsom i Vestjylland.
Dværgflagermus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses almindeligvis fra April/Maj til ultimo september/primo oktober. Resten af året overvintrer den men ses ofte her da den gerne benytte f.eks lofte, udhuse, skorstene eller garager.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgflagermus baseret på Naturbasens observationer:
Dværgflagermus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgflagermus - månedlig fordeling

Biologi

: Veltilpasset til et liv tæt på mennesker og er oftest den art man finder liggende død rundt omkring. Bruger et bredt udvalg af sommer- og vinterkvarterer, alt fra skorsten til gamle træer benyttes gerne. Hannen etablerer et parringsterritorie og averterer hunner til sit harem ved hjælp af sit kald.

Levested

: Arten er tilknyttet frodig løvskov, og som førnævnt er den ikke kræsen med valg af sommer- eller vinterkvarter.

Trusler

: Arten er, som alle flagermus, fredet i Danmark, men vurderes både nationalt og globalt af IUCN som livskraftig (LC)

Bevaringstiltag

: Sæt flagermus-kasser op og lad træerne blive gamle, krogede og især hullede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyr Atlas; af Hans J. Baagøe & Thomas Secher Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: