:Glatte, sorte belægninger på løvtræsstammer, især bøg. Den har en ret overfladisk lighed med f.eks. Sort Bogstavlav men kan hurtigt kendes på bl.a. den skinnende, mere uregelmæssige fremtoning.
Et karakteristisk medlem af rynkepletordenen (Rhytismatales), der mest ses som ukønnede sorte, frembrydende skorper, hvorfra der produceres store, farveløse, lidt tykvæggede, ellipsoidiske konidier (ukønnede sporer) .Om sommeren kan man også finde det fertile, sporeproducerende stadie, som lidt ligner en lille, ca. 0,3-0,5 mm bred sort mund. Sækkene er bredest på midten og sprækker med en slidse.
Ahorn-Rynkeplet og Pile-Rynkeplet gror i bladvæv lige som en række andre arter Rynkeplet.
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder landet over.
Hvornår ses den?
:Året rundt
Tidsmæssig fordeling
af Ascodichaena rugosa baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den anses for at have et ret kompliceret snylteforhold, som måske er af symbiotisk karakter, til værten.
Interaktionen mellem svampen og træet er uklar. Elektromikroskopiske studier har afsløret, at svampen (i hvert fald på bøg) danner haustorieagtige hyfer, som gennemtrænger de levende barkcellers cellevægge. Hvorvidt svampen her igennem virker som en biotrof parasit eller om der er et mere komplekst forhold mellem svamp og vært på spil er mere uklart. Tilsyneladende beskytter Ascodichaena rugosa i en vis grad bøgetræerne mod angreb af bøgeskjoldlus (Cryptococcus fagisuga).
Levested
:På levende bøgebark og på barken af ret tynde, levende egegrene hvor den kønnede fase er lettest at finde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
