Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Billedet viser Bark-Rynkeplet i det kønnede stadium. Læg mærke til de små spalter, der kendetegner dette.

Kendetegn

: Glatte, sorte belægninger på løvtræsstammer, især bøg. Den har en ret overfladisk lighed med f.eks. Sort Bogstavlav men kan hurtigt kendes på bl.a. den skinnende, mere uregelmæssige fremtoning.

Et karakteristisk medlem af rynkepletordenen (Rhytismatales), der mest ses som ukønnede sorte, frembrydende skorper, hvorfra der produceres store, farveløse, lidt tykvæggede, ellipsoidiske konidier (ukønnede sporer) .Om sommeren kan man også finde det fertile, sporeproducerende stadie, som lidt ligner en lille, ca. 0,3-0,5 mm bred sort mund. Sækkene er bredest på midten og sprækker med en slidse.

Ascodichaena rugosa
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Forveksling

: Bark-Rynkeplet er for den opmærksomme en karakteristisk art.

Bogstavlav og Skriftlav danner betydeligt mere regelmæssige strukturer. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse og www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Ahorn-Rynkeplet og Pile-Rynkeplet gror i bladvæv lige som en række andre arter Rynkeplet.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder landet over.
Ascodichaena rugosa - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Ascodichaena rugosa baseret på Naturbasens observationer:
Ascodichaena rugosa - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ascodichaena rugosa - månedlig fordeling

Biologi

: Den anses for at have et ret kompliceret snylteforhold, som måske er af symbiotisk karakter, til værten.

Interaktionen mellem svampen og træet er uklar. Elektromikroskopiske studier har afsløret, at svampen (i hvert fald på bøg) danner haustorieagtige hyfer, som gennemtrænger de levende barkcellers cellevægge. Hvorvidt svampen her igennem virker som en biotrof parasit eller om der er et mere komplekst forhold mellem svamp og vært på spil er mere uklart. Tilsyneladende beskytter Ascodichaena rugosa i en vis grad bøgetræerne mod angreb af bøgeskjoldlus (Cryptococcus fagisuga).

Levested

: På levende bøgebark og på barken af ret tynde, levende egegrene hvor den kønnede fase er lettest at finde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Opslag på Svampeatlas: svampe.databasen.org...10676

De senest indberettede arter i Naturbasen: