:Snippen er en nålefisk og er den største af næbsnogene, hvilket vil sige at, fisken hverken har hale-, gat- eller brystfinner. Svømningen sker ved den langstrakte rygfinne. Fisken kan blive 60 cm lang for hunnernes vedkommende og 40 cm for hannernes. Farven er variabel men almindeligvis er der en gullig grundfarve med smalle lodrette lyseblå striber.
:Farven kan variere en del. Fiskene kan være mørke i grundfarve. Den gullige grundfarve kan også være grønlig. De lyseblå tværstriber er som regel tilstede, men kan være udviskede.
Forveksling
:Snippen kan forveksles med de andre nålefisk, men tangnålene kan kendes på, at de har halefinne. Den kendes fra de andre næbsnoge på, at gattet findes under den bageste del af rygfinnen, mens den findes under den forreste del hos næbsnogene. Kan ofte kendes på størrelsen, da ingen af vore nålefisk bliver så store. Stor næbsnog bliver maks. 30 cm lang. Den eneste nålefisk, som kommer op i samme længde som snippen er stor tangnål, som kan blive max 50 cm lang, men den er let at kende, da den er meget mere kantet og med tydelig halefinne.
Udbredelse
:Arten er udbredt fra Portugal og til Nordnorge og også ved Island. Den bliver sjældnere nord for Trondheimsfjorden. Den er ikke i Østersøen.
Hvornår ses den?
:Arten es bedst under dyk eller snorkling på vore stenrev eller havnemoler på steder med god tangvegetation.
Tidsmæssig fordeling
af Snippe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Snippen lever i tangbæltet, men kan træffes ned til 100 m dybde. Personligt observerede jeg en snippe på 20-22 m dybde i Norge for foden af en klint, som dog var tæt besat med tang ned til 12 m dybde. Æglægningen foregår i juni-juli, hvor hunnerne klæber mellem 400 - 1000 æg på bugen af flere hanner. Hannerne mangler rugeposer, så øggene fæstnes i et slimlag. Føden består af små krebsdyr og fiskeunger og vel generelt af alle de smådyr, som fiskene kan gabe over.
Levested
:Fiskene i Danmark findes på stenrev, hvor der et en yppig tangflora. Den findes ikke i Østersøen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
