:Lille tangnål er en nålefisk, og det er den mindste af vore tangnåle, hvilket vil sige, at fisken har både ryg-, hale- og brystfinne. Den bliver max 17 cm lang. Kroppen er dækket af benplader, og der er 13-15 plader mellem hovedet og rygfinnen. Øjets diameter er mindre eller lig med snudens højde. Farven er ofte mørk, mørkegrå eller brun med lysere bug. Der er også ofte gullige pletter eller tværbånd. Snuden er relativt kortere end hos de andre tangnåle.
:Lille tangnål kan forveksles med vore andre nålefisk. Næbsnogene og snippen adskiller sig ved at mangle bryst- og halefinne. Almindelig tangnål kan skelnes ved at den bliver større, op til 35 cm længde, og ved at snuden er højere end øjets diameter. Stor tangnål kan kendes på størrelsen, op til 50 cm længde, og ved at den har 18-19 benplader mellem hovedet og rygfinnen. Snuden hos lille tangnål er også kortere, mindre end eller lig med halvdelen af afstanden fra snudespids til gællelågskanten.
Udbredelse
:Arten findes fra Biskayen til Vestlandet i Norge. Ved de Britiske Øer ser man den ikke ved de nordskotske kyster.
Hvornår ses den?
:Lille tangnål ses bedst ved dyk med flasker eller ved snorkling på tangebegroede stenrev og havnemoler. Man kan også finde eksemplarer på den bare sandbund, men altid i nærheden af tangbevoksninger. Den lever også i ålegræsset.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Tangnål baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lever i tangbæltet. Den formere sig som almindelig tangnål, ved at hunnerne i løbet af sommeren anbringer æggene i hannernes rugepose, hvor de befrugtes. Efter klækningen søger ungerne stadigvæk beskyttelse i hannernes rugepose, til de er uafhængige ved en størrelse af 13-14 mm.
Levested
:Lille tangnål lever i tangbæltet ved de danske kyster. Den bliver sjælden i Østersøen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
