Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen  Clausen
    Foto: Karen Clausen
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark

Kendetegn

: Stænglen bliver indtil 10 cm. lang og sporehuse dannes i spidsen af skudet (topfrugtet, acrocarp,type mos).

Bladene er tydeligt takkede i det meste af randen og bladranden (lamina) er i reglen ikke indbøjet, men fladt udbredt.

Sporehusene er skarpt kantede, almindelig forekommende og fremkommer sensommer-efterår.

Skov-Jomfruhår
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karl Kjærgaard

Forveksling

: Inden for slægterne Polytrichum (Jomfruhår) og Polytrichastrum (Jomfrukapsel) under et har kun Almindelig Jomfruhår (Polytrichum commune), Skov-Jomfrukapsel og Mose-Jomfrukapsel tydeligt tandet bladrand.

(Polytrichum swartzii med tandet bladrand er kun fundet en gang i Danmark, den har mere eller mindre grenet stængel).

Almindelig Jomfruhår kan let udskilles på størrelsen og de grålige bladflader.

Mose-Jomfrukapsel kan med sporehuse adskilles på at have sporehuse med afrundede kanter. Lamina (bladrand uden for ribben) er 5-15 celler bred, hvor den er tydeligt smallere og kun 3-5 (-6) celler bred hos Skov-Jomfrukapsel. Disse karakterer kan godt ses i en 15-20 x lup.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet. I gammel og ældre løvskov er den meget almindelig.
Skov-Jomfruhår - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Skov-Jomfruhår baseret på Naturbasens observationer:
Skov-Jomfruhår - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skov-Jomfruhår - månedlig fordeling

Biologi

: Skov-Jomfrukapsel har den sædvanlige mosbiologi med skifte mellem n-generation: den grønne mosplante - og 2n-generation: sporehusstilken med sporehus, hvor der sker reduktionsdeling, så man får sporer med 1 sæt, n kromosomer.

Slægten er dioik - tvebo - med særskilte han- og hunplanter, hvor hunplanternes vækst afsluttes med dannelsen af sporehus.

Levested

: I løv- og nåleskov, hvor der ikke er alt for næringsrigt. Den indvandrer først i ny skov efter nogle år, hvor der er opstået en vis grad af skovmiljø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Danske Mosflora I Bladmosser, Anne Grethe Andersen et al, Gyldendal 1976, ISBN 87-01-30371-6

De senest indberettede arter i Naturbasen: