Bladene indtil 7 mm. lange, mørkegrønne og stærkt tværbølgede. De er lancetformede, svagt spidse til butte og med tydelige og skarpe tænder langs det meste af bladranden. Bladnerven er mørk, kraftig og når næsten ud i bladspidsen.
Set under mikroskop er bladcellerne midt i bladet korte og kantede, omtrent så lange som brede. Der er tydelig randsøm langs bladranden af afvigende mere aflange celler i 2-3 rækker (mikroskop eller kraftig stereolup!).
Sporehusene er enkeltvise eller undertiden flere fra spidsen af skudet (topfrugtet mos), krumme og 4-6 mm. lange. Sporehuse er meget almindelige og modner om efteråret.
:Der er ingen særlig variation af betydning for bestemmelsen. Se kendetegn.
Forveksling
:Bølget Katrinemos er en ret karakteristisk mos med de store, lancetformede, tværbølgede mørkegrønne blade, ugrenede stængler, og udbredte bevoksninger i skovbunden.
Arter af Stjernemos, Plagiomnium, har også store lancetformede til tungeformede blade, men mere eller mindre grenet stængel og/eller bueformet nedliggende vækst.
En noget lignende,sjældnere art: A. angustatum har kun indtil 4,5 mm. lange, smalt lancetformede og kun lidt tværbølgede blade.
Udbredelse
:Yderst almindelig, en af vores almindeligste skovmosser i løvskov.
Hvornår ses den?
:Året rundt, når der ikke er sne.
Tidsmæssig fordeling
af Bølget Katrinemos baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (N) og sporofyt (sporehus og sporehus stilk me 2N kromosomer).
Levested
:Løse tuer og tæpper på jord i skov, parker, krat etc.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
