:Frugtlegemet er normalt 6-16 cm højt, ca. 5-16 cm højt, koralagtig, nederst med en stokagtig basis der deler sig til flere hovedgrene der som koraler deler sig flere gange opefter.
Grenene har enten spidse eller afrundede ender, sum ungt eksemplar har den cremefarvede grene med røde spidser (sådan lidt blårødlige som visse druer), med alderen bliver de lyst okkerbrune til okkerbrune eller lys læder i grenene og i begge tilfælde mørkere nuancer i
spidserne.
Basis er normalvis 3-6,5 cm bred, hvidlig eller hvidligt creme i det. evt. lettere længdefuret nogle steder.
:kan især forveksles med Abrikos-koralsvamp, men dennes ender har ikke den rødlige farve i stedet er det grenene der tager farve (ikke druefarvet dog).
Uerfarne kan måske tage fejl af at Blodplettet koral også kan have røde spidser, men denne er altid citrongul et eller andet sted, og det er ikke alle spidserne der her farve.
De andre koralsvampe i løvskov har ingen farve i spidserne.
Udbredelse
:Den er relativ sjælden, ikke fordi man som med nogen relativt sjældne svampe kan findes så mange steder, men den har det med at vokse i små eller større flokke de steder den vokser, så derfor ikke regnet som direkte sjælden.
Hvornår ses den?
:Den ses fra augsut til oktober
Tidsmæssig fordeling
af Drue-Koralsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
