:Et træ, som bliver indtil 20 meter højt, men i reglen er lavere; det er meget tilbøjelig til at danne rodskud, og bevoksningerne har derfor ofte karakter af små krat.
Unge træer har glat, gulbrun bark; hos ældre træer bliver barken i alt fald forneden gråsort og sprukken.
Bladene er næste kredsrunde og groft bugtet-tandede; deres stilk er lang og stærkt sammentrykt fra siden, hvilket gør, at bladene sættes i bevægelse ved selv svage vindpust og frembringer en blød, klingende-raslende lyd.
På unge rodskud har bladene en ret anderledes form, idet de er aflangt hjerteformede med fint tandet rand.
Raklerne kommer frem før bladene og er lådne af alange hår på de dybt fligede rakleskæl. Både støvknapper og støvfang er røde, så han- og hunrakler ser omtrent ens ud..
:Hybrid-Asp Populus x wettsteinii, som er hurtigtvoksende og meget variabel. Hybridasp er en krydsning mellem bævreasp (Populus tremula) og den amerikanske Populus tremuloides. Den kan kendes på, at bladene har en mere udpræget spids og er mere hjerteformet-aflange end Bævre-Asps blade.. Den anvendes, og især har været anvendt, som hurtigtvoksende læplantningstræ, ammetræ m.v. www.fugleognatur.dk/artintro...
Udbredelse
:Vores eneste hjemmehørende træ fra poppelslægten. Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer marts-april og har løvspring kort efter blomstringen.
:Et enbo træ (særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante) med vindbestøvning af blomsterne.
Etymologi:
Slægtsnavnet Populus er det gamle latinske navn for poppel.
Tremula er latin for "sitrende", "skælvende" sigtende til træets let bevægelige løv.
Den var et af de første træer i Danmark efter sidste istid, hvor den indvandrede sammen med Dun-Birk.
Levested
:Et lystræ, der ofte er pionervækst, og især findes på mager bund. Den klarer sig fint selv med hård græsning, da den har er meget tilbøjelig til at danne nye rodskud.
Bævre-Asp forsvinder ret hurtigt, når et område overgår til mere sluttet skov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
