:Busk på indtil et par meter. Sjældnere lille træ/busk på indtil 5 meter.
Årsskuddene er ret spredt korthårede. Bladene er 4-8 cm lange, omvendt ægformede, på oversiden mørkegrønne, på undersiden næsten glatte, dog ofte med lidt hår på (overvejende) bladstrengene. Bladundersiden er gråblåligt dugget, bortset fra spidsen, som er mat grøn. Fodflige glatte, rakkelstilke ca. 1 cm og gråfiltede med 2-4 småblade. Kapslen er 7-9 mm, glat eller stedvis håret med dybt kløvet griffel og smalle støvfang.
Planten bliver i reglen sort ved tørring (heraf navnet).
:Bladenes form kan variere fra længde = ca. 2 x bredde til 3,5 x bredde. Hybrider med andre pilearter forekommer og kan nærme sig hovedarten mere eller mindre. Men den er dog mindre tilbøjelig til at hybridisere end mange andre pilearter.
Forveksling
:Der er en række forvekslingsmuligheder med andre pilearter og pilehybrider.
Hovedkarakteren: bladunderside, som er dugget bortset fra spidsen, og næsten glat eller med lidt hår på strengene - er i reglen nok til at bestemme arten.
Kaspisk Pil og Dug-Pil, der også har duggede bladundersider, har langt mere aflange blade og mere eller mindre blåduggede årsskud.
Udbredelse
:Hist og her på Sjælland, ellers tilsyneladende ret sjælden.
Dens hovedudbredelse er på Sjælland. Dens forekomster i jyske kalkområder er mindre godt undersøgt.
Den har været på rødlisten, og går stadig for at være sjælden, men er sikkert meget ofte overset.
På Sjælland mangler den sjældent i gamle kalkgrave og grusgrave med kalkholdigt grus. Den optræder med stor hyppighed i f.eks. dele af Hedeland mellem Hedehusene og Roskilde.
Af andre lokaliteter i Københavns-området kan nævnes:
Gentofte Sø, Sengeløse Mose, Klampenborg Galopbane, Vestskoven (flere steder ved nye søer), Hove Kalkgrav (talrig), Porsemosen (nær Hvas Avneknippe), Maglemose (ved Marbjerg) og tidl. Farum Kasernes Øvelsesområde.
Hvornår ses den?
:Blomstrer maj-juni. Kan erkendes i hele vækstsæsonen (maj-oktober/november) på bladkaraktererne.
:Ret lav busk, der blomstrer i maj-juni. Den er kun moderat konkurrencestærk, når et område gror til.
Levested
:Mere eller mindre fugtig, kalkholdig bund i grusgrave, motorvejsudfletninger, langs vejkanter, på våde enge etc.
I alt fald på Sjælland er hovedbiotopen grusgrave med kalkholdigt grus samt kalkgrave. Den ses også ofte i f.eks. motorvejsudfletninger med blottet kalkholdig mineraljord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
