:Stedsegrøn, halvsnyltende busk, 30-100 cm, med 4-7 cm lange, læderagtige og tungeformede blade, der er helrandede og linjestrengede. Bladene sidder på leddelte, gaffelgrenede grene. Tvebo.
De meget små, enkønnede blomster er gulgrønne, radiærsymmetriske og 4-tallige. De sidder i 3-blomstrede, endestillede kvaste (triader). Hanblomsternes støvdragere åbner sig med porer. Hunblomsterne er oversædige.
Frugten er en bæragtig stenfrugt. Først grønlig, men som moden hvid, knap en cm stor. Stenen er omkring 0,5 cm stor. Frugtkødet er meget klæbrigt.
:Mistelten kan ikke forveksles med andre planter i Danmark. Derimod kan man nemt komme til at overse en mistelten i den tro, der er tale om en krage- eller rågerede, eller en såkaldt heksekost, www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
På afstand kan mistelten dog kendes på sin kuglerunde, luftige form. Heksekoste og reder af kragefugle synes mere kompakte, strittende og uregelmæssige. I god belysning vil man på afstand også kunne se misteltens grønne farve, hvilket kan knibe på en gråvejrsdag.
Udbredelse
:Danmark ligger på nordgrænsen af denne varmekrævende arts udbredelsesområde, og som vildtvoksende er mistelten meget sjælden i Danmark (et enkelt sted på Sydsjælland, ref. 1).
Mistelten har siden midten af 1800-tallet været heftigt udsået af mennesker, men naturalisering i kulturlandskabet ved fuglespredning fra sådanne udsåede eksemplarer synes at være foregået inden for de seneste 30 år. Dette er især påfaldende i det storkøbenhavnske område (ref. 4), hvor den nu er ret almindelig. Mistelten har desuden talrige, også formodede spontane, forekomster på de sydlige dele af øerne, medens arten findes mere spredt i den øvrige del af landet (ref. 3).
Hvornår ses den?
:Ses året rundt, men opdages nemmest i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse.
Tidsmæssig fordeling
af Mistelten baseret på Naturbasens observationer:
:Mistelten blomstrer i april-maj (-juni). Den har insektbestøvning, og frugterne spredes af fugle. Herhjemme er det især Silkehale og Misteldrossel, i mindre grad Munk, der står for spredningen.
Levested
:Mistelten snylter på forskellige løvtræer. I det københavnske område findes den navnlig fuglespredt på Poppel (Populus), Birk (Betula), Robinie (Robinia), Tjørn (Crataegus), Spids-Løn (Acer platanoides) og Hvid-Pil (Salix alba), ref. 3. I Københavnsområdet findes den endvidere også på Æble (Malus), Lind (Tilia), samt på Ask (Fraxinus) og Hestekastanje (Aesculus) i Botanisk Have.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
