Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Svær at bestemme!

Der er flere lignende arter. Denne kan kendes i felten med nogen erfaring. Bestemmes / bekræftes i forum via et godt foto, SAMT noter om konsistens og glathed, hvilket ikke kan ses på foto.

Kendetegn

: Smuk Bævrehindes frugtlegemer danner resupinate, glatte til lidt vortede, voksagtige og ofte lidt gennemsigtige lag på afbarket ved af løv- og sjældent nåletræer.

Svampens hyfer gennemvokser det døde træ og nedbryder dette. Det er principielt en hvidmulddanner, som nedbryder lignin.

Når den træffes i forbindelse med fænomenet håris alias nisseskæg/julemandens skæg/candyflossis , er bestemmelsen entydig, da det ser ud til at være den eneste svamp, der kan forårsage dette. Se beskrivelsen af svampens biologi nedenfor.

Hvis der kun er svampens frugtlegemer til stede, bør disse kunne kendes på det sarte rosa til blålige skær. De er sarte og blødt voksagtige; ved berøring sættes tydelige fingeraftryk.

Svampen er lugtløs.

Smuk Bævrehinde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Hansen

Variation

: Det er meget forskelligt, hvor godt frugtlegemerne er udviklede.

Forveksling

: Der er en række ret lignende resupinate svampe, men Smuk Bævrehinde bør kunne kendes på ovennævnte karakterer. Voksagtig Tandsvamp m.fl. har tydelige pigge/tænder. Egevoksskind er kraftigere og som ældre med frie rande, der tenderer mod hatte.

Udbredelse

: Smuk Bævrehinde er almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Smuk Bævrehinde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vinter og forår, november-maj, men bemærkes mest om vinteren og især i forbindelse med dannelsen af håris.

Tidsmæssig fordeling

af Smuk Bævrehinde baseret på Naturbasens observationer:
Smuk Bævrehinde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smuk Bævrehinde - månedlig fordeling

Biologi

: Smuk Bævrehinde kommer meget iøjnefaldende til udtryk i forbindelsen med dannelsen af håris/nisseskæg om vinteren, når temperaturerne svinger mellem frost og tø, typisk let frost om natten og omkring 0 eller lidt tø om dagen.

Håris:

Det er været diskuteret ivrigt de sidste ca. 100 år, hvordan fænomenet opstod. - Er det et rent fysisk fænomen, eller er der biologi involveret?

I allernyeste tid har man fundet en nogenlunde tilfredsstillende forklaring. - Det er svampen Smuk Bævrehinde, der er involveret.

Smuk Bævrehinde ser ikke ud af så meget. Dens frugtlegemer danner bløde, bleghvide skorper på blottede flader på de døde pinde og grene, hvor barken er krænget af.

Men hovedparten af dens biomasse befinder sig inde i det døde træ: svampehyfer, der gennemvæver dette substrat og nedbryder det døde træ og skaffer næring til svampen på den måde.

Ved processen dannes kuldioxid (CO2) og vand og forskellige restprodukter af tanniner (garvestoffer) og lignin (træstof, det der farver træet mørkt, udgør en høj bestanddel af det sammen med den anden væsentlige bestanddel cellulose).

Kuldioxiden presser vandet ud af små, naturlige porer i træet, og så fryser det, når der er let frost. Normalt ville det frosne vand krystallisere i skorpeformede strukturer. Men de nævnte restprodukter fra svampens nedbrydning af træet (ud fra lignin og tanniner) virker som krystalliserings-inhibitorer, d.v.s. de hindrer den skorpeformede krystallisation, og man får de lange, tynde istråde, der er helt ned til 0,02 mm. tykke, svarende til porestørrelsen i det døde træ.

Nisseskægget kan holde sig i lang tid, når temperaturerne svinger omkring frysepunktet, men forsvinder ved mere langvarigt tøvejr.

Man føler sig ret overbevist om, at dette er forklaringen. Men forskningen i sagen er ikke helt færdig. Man har ikke helt identificeret de stoffer, der hindrer skorpekrystalliseringen og fører til de tynde istråde. Men der arbejdes på sagen. Måske er der også involveret stoffer, der hæver vandets frysepunkt en smule.

Levested

: På dødt løvtræ, især hvor dette er afbarket. Ofte på Bøg, men også på Lind og andre træarter. En sjælden gang skal den kunne træffes på dødt nåletræ.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Denne engelsksprogede artikel sammenfatter på udmærket vis den nyeste viden om Smuk Bævrehinde og dens rolle i dannelsen af håris:

Her er en henvisning til en engelsksproget artikel, der meget godt opsummerer sagen:

www.cnet.com...

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: