Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Svejgaard Jensen
    Foto: Jan Svejgaard Jensen
  • Fotograf: Jan Svejgaard Jensen
    Foto: Jan Svejgaard Jensen
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen

Kendetegn

: Længde 25-27 cm, vingefang 49-55 cm.

Adult: Hovedet er grårosa med sort/hvidstribet halsplet og bred, rød øjenring. Oversiden er varmt rødbrun med lyse skildpaddeskæl på skuldre, dækfjer og tertiærer, dannet af brede, rustbrune fjerrande mod mørke, trekantede fjercentre. Rustbrunt dominerer på den lukkede vinge.

Ungfugl: Er mere grå på hoved og hals, mangler halsplet.

Turteldue er endnu mindre end Tyrkerdue og samtidig mørkere og mere spidsvinget. Den ligner ikke de større duer i måden at flyve på er næsten vadefugleagtig med det slanke look og de klippende vingeslag ikke ulig Svaleklire. Også fordelingen af farver og kontraster er bemærkelsesværdig, især på den flyvende fugl. Den er mørkt rødbrun og blågrå på oversiden, og på undersiden danner lys bug kontrast mod mørkere vinger. Halespidsen er på begge sider kantet af hvidt med sort afgrænsning. Halemønster især tydeligt under landing. De adulte fugles tegning på siden af halsen er sort med hvidlige striber.

Ret sky, men kan være tillidsfuld - optræder dog normalt mere skjult end andre duer. Skjuler sig ofte i trækroner, men ses undertiden på telefontråde eller søgende føde på jorden.

Er måske indtil 1990erne i nogen grad blevet overset pga. sin stilfærdige adfærd. Nogle få par har man dog hele tiden vidst ynglede i de sønderjyske plantager nær grænsen. DOFs Atlasundersøgelse 1993-96 viste, at fuglen slet ikke var så ualmindelig i de sønderjyske plantager som hidtil antaget.

Spredningen mod nord til det sydlige Danmark skyldes antagelig et overskud fra den ret betydelige tyske bestand. I Slesvig-Holsten yngler nu mindst 300 par (1996). Ynglebestanden synes dog at svinge en del fra år til år.

Citat fra Fuglene i Danmark, Gads Forlag 1998, i forbindelse med den landsdækkende Atlasundersøgelse i 1993-96: I de fleste vesteuropæiske lande er turtelduen gået markant tilbage i perioden 1970-1990. Denne kraftige tilbagegang er bl.a. sat i forbindelse med en betydelig jagt, der truer turtelduen under trækket og i vinterkvarteret. Alene på Malta og i Sydfrankrig skydes årligt over 50.000 fugle, mens titusinder nedlægges i Vestafrika, hvor den europæiske bestand overvintrer. I England er bestanden eksempelvis reduceret med 60 siden slutningen af 1970erne.

Arten er i 2006 optaget på Den Danske Rødliste som rummer truede ynglefugle i landet: www2.dmu.dk...redlist

Stemme: En karakteristisk, vedvarende kurren urrr-urrr-urrr, som har givet den navnet.

JIZZ: En lille, slank TÅRNFALKE-lignende due med broget rygside i orangebrunt og sort kan meget vel være en Turteldue.

Turteldue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Svejgaard Jensen

Forveksling

: Tyrkerdue - kendes fra Tyrkerdue på brunrød overside, mørkere vingeundersider og kortere hale.

Østlig Turteldue (Streptopelia orientalis): ligner en stor Turteldue, men er kraftigere bygget og generelt mørkere. Adult har samme skælmønstrede overside som Turteldue, men de mørke centre på ryg og vingedækfjer er større, mere diffust afsat og mere runde ud mod spidsen - Østlig Turteldue ser mørkebrun ud med lys skæltegning, Turteldue lyst rødbrun med mørkebrune pletter. Sjælden i Europa.

Palmedue (Streptopelia senegalensis): mørkere rødbrun, næsten ensfarvet. I Europa kun i Tyrkiet, ellers vidt udbredt i Afrika og SV Asien.

Udbredelse

: En sydlig art, der yngler almindeligt i skovene i Mellem- og Sydeuropa, Vestasien og Nordafrika. England hører til den nordligste del af udbredelsesområdet. Når den alligevel er relativt hyppig, om end fåtallig, gæst i Nordatlanten, må det forklares ved, at den er langdistancetrækker. Overvintringen sker syd for Sahara, og sommergæster i Nordatlanten må derfor være fugle på forlænget træk.
Turteldue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Specielt i tørre, varme forsomre optræder arten på forlænget træk her i landet. De fleste ses ved trækstederne om foråret, overvejende i perioden medio maj-medio juni, og med Skagen som sikreste lokalitet, samt overvejende i den sydlige del af landet. Fuglene iagttages tit på nysåede marker eller brakjorder. Optræder normalt enkeltvis, men mindre flokke forekommer også.

I modsætning til Tyrkerduen er Turtelduen en decideret trækfugl, der overvintrer i Afrika mod syd til ækvator. Allerede fra juli begynder de danske ynglefugle at forlade landet, og de sidste er væk med udgangen af oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Turteldue baseret på Naturbasens observationer:
Turteldue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Turteldue - månedlig fordeling

Biologi

: Ynglebiologien afviger ikke fra de andre duers ud over at ynglesæsonen er betydeligt kortere.

Levested

: Holder til i åbne landskaber, hvor den har sine reder i hegn, skovkanter o.l.

Plantagerne i Sønderjylland med mange lysninger er ligeledes attraktive tilholdssteder

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Europas fugle v/Peterson m.fl. Gads forlag 1994.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: