Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 7-10 mm. Hunnen er hovedsageligt ensfarvet gul, men bagkropsleddene kan godt være mere grålige. Pronotum med to mørke længdestriber. Hannen er nok lidt mørkere. Hannens turbanøjne gullige eller brunlige med et mørk olivengråt eller sort skaft. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvingerne er lidt under ¼ af forvingens længde. 3 haletråde til stede.

Nymfen bliver 7-10 mm. Normalt ensfarvet kraftigt orangegul. Kroppen ret tydeligt bredest på midt på forkroppen. Bagkropsled ret brede, samt spidse og bagudvendte langs siden, men mangler torne på oversiden. Gælleblade relativt korte og tæt sammensiddende. Halenøkker og ben nogenlunde ensfarvede.

Gul sommerdøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Bertelsen

Forveksling

: Som imago kan arten principielt forveksles med adskillige gullige døgnfluer. Den hører til gruppen af døgnfluer med tre haletråde som imago, der også omfatter Serratella, Ephemera, Paraleptophlebia og Leptophlebia. Ephemera er langt større, og har helt andre farvetegninger. De resterende arter er alle et nøk mørkere i tegningerne. Hvis man står med et mørkt eksemplar, kan man evt. få dyret genitaliebestemt af en ekspert.

Nymfer ligner nok især Serratella ignita, men disse er sjældent ensfarvet kraftigt orangegule. Ephemerella notata mangler også bagudvendte stumpe torne på oversiden af bagkropsleddene, som er til stede hos Serratella ignita. Desuden har Ephemerella notata ensfarvede halenøkker, hvor de er mørkt ringede hos Serratella ignita.

Udbredelse

: Meget sjælden art, der nu om dage kun findes i et vandsystem. Arten er kun kendt fra hhv Karup å og Grejsdalen, hvor den er rimelig talrig i førstnævnte, men forsvundet i sidstnævnte. Arten har sikkert haft forekomster i andre vandløb, men det er uvist præcist hvilke, og hvornår den forsvandt fra disse. Globalt er artens udbredelses centrum i det centraleuropæiske lavland, og den forekommer ikke i det øvrige Skandinavien. Danmark udgør derfor også artens nordgrænse.
Gul sommerdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten har en meget kort flyvetid i primo-mediojuni, og ligeledes er nymfeudviklingen formentlig ret kort. Nymferne kan derfor kun registreres i vandløbet i foråret-forsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Gul sommerdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Gul sommerdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul sommerdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: I Danmark er arten hovedsageligt fundet knyttet til vegetationen, hvor den her formentlig lever af periphyton, der gror på planterne, men længere nede i Europa virker den mere knyttet til hårdt substrat i stærk strøm. Flere steder i Centraleuropa er arten partenogenetisk, men dette virker ikke til at være tilfældet på vore breddegrader. Eksempelvis er der fundet hanner i det nordlige Polen. Den er formentlig meget følsom overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser, hvilket sikkert også er årsagen til dens sjældenhed.

Levested

: Vegetation i mellemstore-store vandløb.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Desuden kan denne art potentielt trues af grødeskæring, da den netop lever i akvatisk vegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, C. F., 1961. Ephemerella notata Etn., Caenis undosa Ts. Og Heptagenia longicauda (Steph.) nye for Danmark (Ephemeroptera - døgnfluer). Flora og Fauna 67. 1.-2.: 97-104.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: