Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson
  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson
  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen

Kendetegn

: Med talrige sporehuse, der sidder på lange sporehusstilke, som snor sig i fugtigt vejr, og er rette, når det er mere tørt.

Bladskuddet er kort, under 1 cm. langt,og nærmest løgformet p.g.a. de hvælvede tiltrykte blade.

Bladene er tungeformede, har gullig til rødlig midternerve, brodspids, og en bladnerve, der helt eller næsten når bladspidsen.

Sporehusene er talrige og sidder på lange indtil 5 cm. lange, gullige setæ (sporehusstilke). De er asymmetriske, så mundingen er vendt ret tydeligt til den ene side.

Almindelig Snobørste
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Nilsson

Forveksling

: Almindelig Snobørste er karakteristisk og let kendelig, men deler ofte biotop med andre små jordvoksende mosser.

Rød Horntand - Ceratodon purpureus - ligner ikke meget; den har mere eller mindre grenet stængel, smalt lancetformede blade med lang sylformet spids bestående af den røde, udløbende bladnerve - og purpurrøde sporehuse og sporehusstilke.

Pærekapsel, som også har ugrenet kort stængel, har meget kortere sporehusstilke og pæreformede sporehuse; den har blade der er spidse, og ikke tungeformede.

En række arter af bl.a. Barbula har ikke de løgformede bladskud og ofte gullig bladnerve.

Udbredelse

: Meget almindelig på passende voksesteder i hele landet.
Almindelig Snobørste - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den danner sporehuse fra senforåret til ud på sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Snobørste baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Snobørste - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Snobørste - månedlig fordeling

Biologi

: Til forskel fra mange andre mosser er Almindelig Snobørste autoik, hvilket vil sige, at den har han- og hunorganer på samme plante. Da befrugtning således sker let, har den næsten altid udviklet sporehuse på passende årstid. Mange mosser er tvebo, dioike, hvor han- og hunorganer sidder på forskellige planter, og befrugtning og sporehusdannelse derfor kun sker, når han- og hunplanter står i nærheden af hinanden.

I øvrigt har den den sædvanlige mosbiologi, hvor den grønne plante har 1 sæt (n) kromosomer og sporehusstilken og sporehuset, som vokser frem af hunaorganerne efter befrugtning, har 2 sæt (2n) kromosomer, ligesom langt de fleste dyr og planter.

Levested

: Åben, ofte nærningsrig jord, f.eks. på brandpletter, men også mange andre steder, hvor den er bestanddannende og ofte ret iøjnefaldende,
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln - Bladmossor: Skldmossor-blåmosser. Artsdatabanken. Sveriges landbrugsuniversitet.ISBN 91-88506-55-X

De senest indberettede arter i Naturbasen: