Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Kira Bitten Fabricius
    Foto: Kira Bitten Fabricius
  • Fotograf: Kira Bitten Fabricius
    Foto: Kira Bitten Fabricius

Atlas

: Ahorn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Synonymer Ær, Løn.

Ahorn er et op til 35 m. højt, løvfældende træ. Som mindre træ er det kegleformet, senere bliver træet bredkuplet. Barken er først brun. Derefter bliver den gråbrun og skaller delvist af, i store skel. Underbarken er rødbrun.

Grenene er stive og oprette, og stammen er ikke sjældent gaffeldelt.

Knopperne er modsatte, tilliggende, spidse og grønne.

Bladene er håndlappede med 5 afrundede tilspidsede lapper. Bladkanten er groft savtakket. Farven er er græsgrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er udpræget gullig / brun.

Træet blomstrer i maj måned, med blomster i grønne klaser.

Frugterne er vingede "helikoptere"

Praktisk taget alle Ær er inficeret med sæksvampen Ærens Rynkeplet (Ahorn-Rynkeplet)

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse Den ser ikke ud til at genere træet og fremtræder som sortbrune pletter på bladene hen på sæsonen.

Spids-Løn o.a. arter i slægten har ikke Ærens Rynkeplet og tilstedeværelsen af dens pletter er et udmærket artskendetegn.

Ahorn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eskild Christensen

Variation

: I haverne findes røde og brogede sorter. Disse skal podes og træffes derfor ikke vildtvoksende.

Forveksling

: Andre arter af Acer fx. Navr eller - især - spidsløn. Når man har et blad i hånden er der dog ikke de store forvekslingsmuligheder: Spids-Løn har brodspidsede flige på bladene og Navr har langt mindre blade med but afrundede flige.

Spids-Løn o.a. arter i slægten får ikke Ærens Rynkeplet, som viser sig ved stor sortbrune pletter på bladene hos så at sige alle Ær.

Det er en fremherskende opfattelse, at pollen fra hhv. Ær og Spids-Løn ikke kan skelnes sikkert ved pollenanalyse, men der er ikke helt enighed om spørgsmålet.

Udbredelse

: Ahorn er meget almindelig i hele Danmark, bortset fra de mest næringsfattige egne. Frøopvækst ses overvejende i skov, men også i gamle haver, moser, markhegn etc.

Man har tidligere antaget, at Ahorn var vildtvoksende i Mellemeuropa til Kaukasus - og indført til Danmark af Von Langen i slutningen af 1700-tallet. Nyere undersøgelser af Erik Buchwald påviser, at træet er oprindeligt i Danmark på De Sydligere Øer og i østlige Sønderjylland: www.fugleognatur.dk...show_message

Ahorn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Ahorn baseret på Naturbasens observationer:
Ahorn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ahorn - månedlig fordeling

Biologi

: Ahorn spreder sig let, da frøene har gode spireevner under danske forhold. Ahorn træffes tit, som pionerplante i skove.

Træet angribes af cinnobersvamp og af visnesyge (Verticilium dahliae).

Slægtsnavnet Acer er et gammelt latinsk navn for arter af denne slægt.

Artsnavnet "pseudoplatanus" betyder "falsk platan" og hentyder til træets afskallende bark og bladenes lighed med platanblade.

Ahorn er indlånt fra tysk omkring år 1700. Ær er kendt tilbage til middelalderen, men muligvis også indlånt fra tysk eller plattysk. Begge navne er afledt af det latinske slægtsnavn "Acer".

Ingen arter fra Acer-slægten danner ektomykorrhiza med svampe, men de har som de fleste andre blomsterplanter velfungerende endomykorrhiza med rent jordboende svampe. Derfor finder man forholdsvis få svampe i skov af Ær og andre arter fra slægten; dem man finder er ikke-mykorrhizasvampe.

Levested

: Ahorn trives bedst på fugtig, næringsrig muldbund. Men kan klare sig på næsten alt slags jord. Den er ret skyggetålende - og kan derfor vokse op i f.eks. sluttet bøgeskov, hvor den senere kan udkonkurrere bøgene.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
da.wikipedia.org/wiki/Ahorn, samt

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.



Vilda och forvildade träd og buskar i Sverige - En fältflora. Dag Ekholm, Thomas Karlsson och Ebba Werner. Btj Tryck Lund. ISBN 91-971255-4-7

De senest indberettede arter i Naturbasen: