:Længde: 4,0-7,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppens overside, undtagen snuden, er brungul eller brun, på dækvingerne noget spættet. Snuden er sortbrun eller rødbrun. Følehornene og benene er brunlige, sidstnævnte med spredt skælklædning.
Lårene har på undersiden en kraftig tand. Følehornenes 4.-7. svøbeled samt køllen er ret slanke. Følehornssvøbens behåring er ikke særligt udstående. Snuden er hos hannen lidt over halvt så lang som kroppen (inkl. hovedet) og følehornene er indledede omtrent i midten, hos hunnen i hvert fald 0,8 gange så lang som kroppen og følehornene er indledede langt bag midten, således at afstanden fra indledningsstedet til snudens spids er 3 gange så stor, som fra indledningsstedet til snudens rod. Scutellum er ikke længere end bredt. Dækvingesømmen har bagtil ikke eller kun ganske svagt opstående hår.
:Agernsnudebille (Curculio venosus) findes ligesom C. glandium på eg, men den adskilles let ved at have smallere scutellum, som er længere end bredt, og opstående hår ved den bagerste del af dækvingesømmen.
Nøddesnudebille (Curculio nucum) ligner rigtig meget, men den lever på hassel. Den kan adskilles ved at have tydeligt opstående behåring bagtil på dækvingerne langs sømmen. Derudover er følehornenes 4.-7. svøbeled samt køllen kraftigere. Hunnen kan yderligere adskilles ved at snuden er lidt kortere, højst 0,7 gange så lang som kroppen og ved at følehornene er indledede lidt tættere på snudens midte (afstanden fra indledningsstedet til snudens spids er således kun 2 gange så stor, som afstanden fra indledningsstedet til snudens rod)
Udbredelse
:Den er i Jylland kendt fra Sønderjylland og Østjylland, hvor den ikke er helt almindelig. I den øvrige del af landet er den udbredt og ret almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Egesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever på eg. Æggene lægges på de umodne agern i august. Larven lever herefter i agernet indtil oktober eller november hvorefter den graver sig ned i jorden. Forpupningen finder sted det efterfølgende forår. Den nye generation af voksne kommer frem i maj-juni. Arten søger ind i mellem til blomstrende hvidtjørn.
Levested
:Arten er ret varmekrævende og foretrækker derfor soleksponerede egetræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
