Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jan Pedersen
    Foto: Jan Pedersen

Kendetegn

: En mellemstor spidsmus på 70-90 mm (hoved krop). Halen er 30-55 mm og udgør maksimalt 50-60 procent af længden af hoved og krop tilsammen. Pelsen er trefarvet med mørk ryg, lysebrune flanker og lysgrålig-gullig underside. Halen er tofarvet med mørk overside og lys underside. Hver flanke har et kirtelområde, der ofte kan ses som en fedtet plet.
Almindelig Spidsmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Claus Halkjær

Variation

: Ungdyr har lysere pels. Hvide hårtotter ved ørene kan forekomme.

Forveksling

: Kan forveksles med dværgspidsmus og vandspidsmus. Dværgspidsmusen er mindre og har en hale der udgør 65-70 procent af hoved og kroppens længde tilsammen. Dværgspidsmusens hale virker tykkere p.g.a mere udstående hår. Vandspidsmusen er større og har helt hvid underside.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet. Mangler dog på nogle småøer.
Almindelig Spidsmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses oftest død på stier og veje. Rovfugle og andre rovdyr så som katte slipper ofte den døde mus efter fangst, når de kan fornemme muskoslugten fra sidekirtlerne.

Kan ofte høres, f.eks. når to hanner mødes, og de udstøder kampskrig, som lyder lidt som kald fra fuglekonger.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Spidsmus baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Spidsmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Spidsmus - månedlig fordeling

Biologi

: Almindlig spidsmus tilhører ordenen insektædere. Navnet spidsmus er misvisende, da arten ikke tilhører samme orden som de rigtig mus (gnavere). Mest nataktiv. Hunnen føder fire kuld med 5-7 unger årligt. Udskiller en muskoslugt fra kirtler på siden som lugter grimt for dens fjender. Det stopper dog ikke alle fjender. Slørugler er eksempelvis spidmusspecialister. Ådselsgravere ses ofte ved døde spidsmus.

Levested

: Meget almindelig og lever næsten i alle biotoper. Hede, overdrev, skov, mark og ved sø og å. Bor i egne gange, man kan også leve i eksempelvis muldvarpegange.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent Muus (red) 1993: Danmarks Pattedyr

De senest indberettede arter i Naturbasen: