:En mellemstor spidsmus på 70-90 mm (hoved krop). Halen er 30-55 mm og udgør maksimalt 50-60 procent af længden af hoved og krop tilsammen. Pelsen er trefarvet med mørk ryg, lysebrune flanker og lysgrålig-gullig underside. Halen er tofarvet med mørk overside og lys underside. Hver flanke har et kirtelområde, der ofte kan ses som en fedtet plet.
:Ungdyr har lysere pels. Hvide hårtotter ved ørene kan forekomme.
Forveksling
:Kan forveksles med dværgspidsmus og vandspidsmus. Dværgspidsmusen er mindre og har en hale der udgør 65-70 procent af hoved og kroppens længde tilsammen. Dværgspidsmusens hale virker tykkere p.g.a mere udstående hår. Vandspidsmusen er større og har helt hvid underside.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet. Mangler dog på nogle småøer.
Hvornår ses den?
:Ses oftest død på stier og veje. Rovfugle og andre rovdyr så som katte slipper ofte den døde mus efter fangst, når de kan fornemme moskuslugten fra sidekirtlerne.
Kan ofte høres, f.eks. når to hanner mødes, og de udstøder kampskrig, som lyder lidt som kald fra fuglekonger.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Spidsmus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Almindelig Spidsmus tilhører ordenen insektædere. Navnet spidsmus er misvisende, da arten ikke tilhører samme orden som de rigtig mus (gnavere). Mest nataktiv. Hunnen føder fire kuld med 5-7 unger årligt. Udskiller en moskuslugt fra kirtler på siden som lugter grimt for dens fjender. Det stopper dog ikke alle fjender. Slørugler er eksempelvis spidmusspecialister. Ådselsgravere ses ofte ved døde spidsmus.
Levested
:Meget almindelig og lever næsten i alle biotoper. Hede, overdrev, skov, mark og ved sø og å. Bor i egne gange, man kan også leve i eksempelvis muldvarpegange.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.