:Pindsvinet er et lille, kort og buttet dyr med kort spids snude, små øjne og en kort hale, der ikke umiddelbart er synlig. Det er 22-27 cm langt og vejer 800-1200 g. Pindsvinets ryg og sider er dækket med 5000-7000 pigge. Piggene er ca 2,5 cm lange og mørke med hvid spids. Da pindsvinene er mest aktive om aftenen og natten, vil man ofte høre dem, før man ser dem. Pindsvin har en lettere støjende adfærd, og udstøder små "grynt", når de søger føde.
:Pindsvin kan ikke forveksles med andre danske arter.
Udbredelse
:Hele landet.
Arten er udbredt i Europa og Asien.
Hvornår ses den?
:Normalt maj til oktober, men bliver de forstyrret i dvalen, kan de være fremme allerede omkring marts.
Tidsmæssig fordeling
af Pindsvin baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Pindsvin bliver 2-3 år gamle. De er kønsmodne i et års alderen og får et kuld unger om året. Drægtighed 6 uger. Kuldene er på 3-8 unger, og ungerne klarer sig selv efter 6 uger.
Pindsvinets pigge skiftes kontinuert og har en levetid på 12-18 måneder. Kroppen har en veludviklet hudmuskelsæk, der gør pindsvinet i stand til at hæve piggene til næsten lodret, når det føler sig truet. Sammen med evnen til at rulle sig sammen, for at beskytte bugen - der ikke har pigge - dannes et effektivt forsvar mod mindre rovdyr, og næsten alle rovfugle.
Pindsvins kropstemperatur kan svinge meget. Pindsvin i dvale kan sænke temperaturen til ned til 5-6 C. Dette tilskrives deres specielle brune fedtvæv, der er rigeligt forsynet med blodkar, og har mange mitochondrier i cellerne.
Pindsvin har en varieret diæt primært bestående af orme og biller, men de kan også tage unger af firben, slanger, fugle og andre hvirveldyr.
Levested
:Skovbryn og ikke alt for åbne arealer. Også almindelig i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
