Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg

Kendetegn

: Hos dronninger, arbejdere og hanner er de 3 første segmenter på bagkroppen sorte, det 1. bagkropssegment ved basis dog med en del rødbrune hår. Halen (4-5 bagkropssegment) med gråhvid behåring, mens det 6. og sidste bagkropssegment (analsegmentet) er næsten uden behåring. På hovedet er Issen med brungul behåring, mens behåringen på ansigtet går over i det grålige. Brystet er karakteristisk rødbrunt, men kan være sort i forskellige grader. Benene er sorthårede og fødderne gulbrunt behårede. Kurvehårene er brune og vingerne svagt formørkede. Størrelse: Dronning 20-22 mm, arbejdere og hanner begge mellem 15-18 mm.
Hushumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Bilde

Variation

: Brystets farve, der kan blive mere mørkt, er den mest variable karakter hos hushumlen, hvilket kan forstærkes af den delvise skaldethed på brystet som kan optræde. Den hvide hale er dog blivende hos de mørkere individer.

Forveksling

: Hushumlens farvetegninger er meget karakteristiske. Den kan til dels forveksles med Agerhumlen, men den har en stribet bagkrop, og ikke den hvide hale man finder hos hushumlen.

Udbredelse

: Hushumlen er relativt ny i Danmark, men hører i dag til blandt de 7 mest almindelig arter af humlebier i Danmark. I 20erne blev den regnet for meget sjælden og den var på det tidpunkt kun kendt fra Strandmøllen på Sjælland og Kolding i Jylland.
Hushumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tidspunktet for hushumlens fremkomst om foråret lader til at være variabelt, med én angivelse af fremkomsten liggende i april, en anden i maj, og en tredje allerede i slutningen af februar eller marts. Den forsvinder igen hen i august.

Tidsmæssig fordeling

af Hushumle baseret på Naturbasens observationer:
Hushumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hushumle - månedlig fordeling

Biologi

: Når dronningen dukker frem fra dvale om foråret flyver hun rundt og leder efter steder at bygge rede. Efter etableringen og arbejderne begynder at fremkomme, vil de mindste individer forblive ved boet, mens de større individer søger efter føde. Hushumlen bygger reder af variable størrelse, med så få som 80 individer og helt op til 400. Boet dør efter en 4-5 måneder hen mod efteråret, hvor hanner og nye dronninger klækkes og begynder at parrer sig. Hanner flyver igennem dagen langs 200-300 lange duft-markerede flyveruter på udkig efter hunner at parrer sig med. Modsat mange andre humlebiarter, kan nye dronninger hos hushumlen parrer sig mere end én gang, afhængigt af varigheden af den første parring.

Hushumlen er en korttungede bi og besøger et bredt udvalg af planter b.la korsknap, Stikkelsbær, Høst Borst, Hindbær og Snebær. Hushumlen ser ud til i sin fødesøgning at gå efter pollen af høj kvalitet b.la med et højt indhold af essentielle aminosyrer, men er der høj konkurrence fra andre humlebier, kan den inkludere blomster med pollen af mindre kvalitet i sin fødeindsamling.

Hushumlen har været i stor fremgang i England hvor den optrådte for første gang i 2001, og derfor har kunnet udgør en trussel for de hjemmehørende bier. Et studie peger dog på at hushumlen ikke udgør en stor trussel, idet dens hurtige spredning muligvis skyldes at den anvender andre ressourcer end de hjemmehørende humlebier, mere specifikt i de urbaniserede miljøer, hvor ressourcerne ikke udnyttes i lige så høj grad af hjemhørende humlebiarter.

Hushumlen er den mest aggressive af vore humlebier. Hvis dens bo forstyrres vil den gå til angreb for at forsvarer sig.

Hushumlen parasiteres af Hushumlesnylten (Bombus norvegicus), der er ret udbredt og almindelig i landet.

Levested

: Hushumlen lever, på trods af dens navn, både i haver, parkanlæg, bymiljøer, skovbryn, skovlysninger, overdrev og det dyrkede land. Sammenlignet med de andre humlebier er den dog mere tilknyttet urbaniserede områder. Den slår sig gerne ned i højt over jorden i fuglekasser og under hustage, men også i hule træer og forladte fuglereder kan den findes.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Brown, M. J. F., Baer, B., Schmid-Hempel, R., & Schmid-Hempel, P. (2002). Dynamics of multiple-mating in the bumble bee Bombus hypnorum. Insectes Sociaux, 49(4), 315319. doi:10.1007/PL00012654

Crowther, L. P., Hein, P.-L., & Bourke, A. F. G. (2014). Habitat and Forage Associations of a Naturally Colonising Insect Pollinator, the Tree Bumblebee Bombus hypnorum. PLoS ONE, 9(9), e107568. doi:10.1371/journal.pone.0107568

Dupont, Y. L., & Madsen, H. B. (2010). Natur og Museum - Humlebier. Naturhistorisk Museum, Århus.

Jørgensen, L. (1921). Danmarks Fauna 25 - Bier. G.E.C. Gads Forlag.

Møller, P. F. (1999). Danmarks Insekter (1st ed.). Politikens Forlag A/S.

Somme, L., Vanderplanck, M., Michez, D., Lombaerde, I., Moerman, R. M., Wathelet, B., Jacquemart, A.-L. (2014). Pollen and nectar quality drive the major and minor floral choices of bumble bees. Apidologie, (Michener 2007), 92106. doi:10.1007/s13592-014-0307-0

bumblebeeconservation.org...Bee_Craft_May_2013,_Bombus_hypnorum.pdf (Besøgt d. 29-05-2015)

www2.dmu.dk...data... (Besøgt d. 29-05-2015)

www.bwars.com...bombus-hypnorum (Besøgt d. 29-05-2015)

De senest indberettede arter i Naturbasen: