:Sønellike er en søanemone med en forholdsvis lang stok. Stokken kan være op til 20 cm høj og tentakelkronen kan være op til 10 cm i diameter. Mundskiven er lappet hos de voksne individer og tentaklerne er smalle, tynde og talrige, hvilket giver tentakelkronen en vis lighed med kronen hos en nellike. Farven er almindeligvis lysebrun med hvide tentakler, men der er en del farvevariation.
:Stokken og tentaklerne varierer ikke så meget i form, men farven kan være lysebrun med lysere tentakler, orange, laksefarvet eller hvid.
Forveksling
:De udvoksede dyr kan ikke forveksles med andre danske søanemoner. De andre arter, som når samme størrelse, har alle sværere tentakler og almindeligvis en forholdsvis kortere stok.
Udbredelse
:Den findes i samtlige danske farvande og i Europa fra Kolahalvøen til Biscayen og vestlig Østersø, desuden ved Sydvestgrønland, Island og også ved Nordamerikas atlanterhavskyst, der hvor temperatur og øvrige forhold passer.
Hvornår ses den?
:På alle tider af året.
Tidsmæssig fordeling
af Sønellike baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten kræver et hårdt underlag at fæstne sig på, det vil sige enten sten eller træ (bundgarnspæle, skibsvrag m.m). Arten lever af planktonorganismer og detritus. De kan både formere sig kønnet ved æg, hvorfra der kommer en lille fritsvømmende larve, som senere fæstner sig på et hårdt underlag, men de kan også formere sig ukønnet ved at afsnøre dele af fodskiven, som så udvikler sig til nye individer, som selvfølgelig er genetisk identiske med forælderindividet.
Levested
:Der er ofte mange på nyanlagte havnemoler, men når klørtangen og havskræpperne får sig etableret, taber sønellikerne konkurrencen om pladsen. De bryder sig heller ikke om bølger, så de findes kun tæt på overfladen på beskyttede steder. I praksis vil man ofte kunne se smukke sønelliker lige under vandoverfladen på pontonerne i lystbådehavnenes bassiner eller på dybere vand under flaskedyk og snorkling langs havnenes ydermoler og på stenrev. Dykker man på vrag eller stenrev, som ligger så dybt, at tangen ikke rigtig kan gro, vil man ofte kunne finde rigtig fine bestande af sønelliker. I Danmark findes den sandsynligvis så dybt nede som bunden når, så længe underlaget passer den.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
