Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Kendetegn

: Sønellike er en søanemone med en forholdsvis lang stok. Stokken kan være op til 20 cm høj og tentakelkronen kan være op til 10 cm i diameter. Mundskiven er lappet hos de voksne individer og tentaklerne er smalle, tynde og talrige, hvilket giver tentakelkronen en vis lighed med kronen hos en nellike. Farven er almindeligvis lysebrun med hvide tentakler, men der er en del farvevariation.
Sønellike
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Bindholt

Variation

: Stokken og tentaklerne varierer ikke så meget i form, men farven kan være lysebrun med lysere tentakler, orange, laksefarvet eller hvid.

Forveksling

: De udvoksede dyr kan ikke forveksles med andre danske søanemoner. De andre arter, som når samme størrelse, har alle sværere tentakler og almindeligvis en forholdsvis kortere stok.

Udbredelse

: Den findes i samtlige danske farvande og i Europa fra Kolahalvøen til Biscayen og vestlig Østersø, desuden ved Sydvestgrønland, Island og også ved Nordamerikas atlanterhavskyst, der hvor temperatur og øvrige forhold passer.
Sønellike - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: På alle tider af året.

Tidsmæssig fordeling

af Sønellike baseret på Naturbasens observationer:
Sønellike - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sønellike - månedlig fordeling

Biologi

: Arten kræver et hårdt underlag at fæstne sig på, det vil sige enten sten eller træ (bundgarnspæle, skibsvrag m.m). Arten lever af planktonorganismer og detritus. De kan både formere sig kønnet ved æg, hvorfra der kommer en lille fritsvømmende larve, som senere fæstner sig på et hårdt underlag, men de kan også formere sig ukønnet ved at afsnøre dele af fodskiven, som så udvikler sig til nye individer, som selvfølgelig er genetisk identiske med forælderindividet.

Levested

: Der er ofte mange på nyanlagte havnemoler, men når klørtangen og havskræpperne får sig etableret, taber sønellikerne konkurrencen om pladsen. De bryder sig heller ikke om bølger, så de findes kun tæt på overfladen på beskyttede steder. I praksis vil man ofte kunne se smukke sønelliker lige under vandoverfladen på pontonerne i lystbådehavnenes bassiner eller på dybere vand under flaskedyk og snorkling langs havnenes ydermoler og på stenrev. Dykker man på vrag eller stenrev, som ligger så dybt, at tangen ikke rigtig kan gro, vil man ofte kunne finde rigtig fine bestande af sønelliker. I Danmark findes den sandsynligvis så dybt nede som bunden når, så længe underlaget passer den.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, M. A. Kristiansen og S. Weitemyer 2000: Havets Planter og Dyr. Gads Forlag. København.

Moen, F. E., E. Svensen 1999: Dyrelig i havet, håndbok i norsk marin fauna. Kom Forlag, Kristiansund, Norge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: