Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Pai Tobias  Skov Andresen
    Foto: Pai Tobias Skov Andresen
  • Fotograf: Keld Skytte Petersen
    Foto: Keld Skytte Petersen
  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen

Kendetegn

: Den almindeligste spætte i Danmark. Længde 23-26 cm, vingefang 38-44 cm. Broget i sort, hvidt og rødt. Ryggen er sort med to aflange, store, hvide skulderpletter; undersiden hvid med rød undergump, og hovedet med hvid kind omgivet af sort isse og sort skægstribe, der forgrener sig til øverst på nakken og ned på halssiden.

Hannen har rød nakkeplet, hunnen sort nakke. Begge køn har blodrød undergump og ensartet lyse flanker.

Ungfuglen har helt rød isse omgivet af sort indtil i november, hvorefter den ser ud som adult. Kan have enkelte mørke flankestriber.

I flugt ses smalle, hvide bånd på svingfjerene og hvide sider på halen. Flyver som alle spætter i korte, opadgående buer.

Stemme: Et kort, skarpt og eksplosivt ”kyk” eller ”kvik”, der kan gentages hurtigt. Desuden en mere snerrende stemme, og i forårstiden en skrigende lyd. Store unger i reden skriger konstant. Reden er derfor nem at pejle sig ind på. Arten trommer hyppigt; hvirvlen er meget hurtig og varer under ét sekund – hastigheden er typisk 20 slag/sek. Kan tromme på andet resonansgivende materiale end træ, f.eks. telefonpæle, metalskorstene osv. Trommeaktiviteten er størst i marts/april.

Stor Flagspætte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nelly Hansen

Forveksling

: Lille Flagspætte er en forvekslingsmulighed, men denne er dog betydeligt mindre, har tværstriber på oversiden og mangler rød underhale.

Ungfugl af Stor Flagspætte kan have mindre skulderpletter – hvilket kan give anledning til forveksling med Mellemflagspætte (som dog ikke yngler i Danmark og kun er truffet ganske få gange her i landet).

Udbredelse

: Yngler med omkring 100.000 par her i landet. Er den hyppigst forekommende spætte i både Norge (5.000-15.000 par), Sverige (100.000-250.000 par) og Finland (100.000-350.000 par). Antallet af ynglepar kan variere meget i hele Norden i relation til mængden af koglefrø.

Herudover yngler arten i samtlige andre lande i Europa (undtagen Irland), i Nordafrika samt østover gennem Asien til Stillehavet.

Stor Flagspætte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er i Danmark hovedsagelig standfugl, og den er almindeligt udbredt som ynglefugl over hele landet.

Med års mellemrum oplever vi invasion af arten fra nord og øst i perioden juli/okt. til marts/april, udløst af svigtende frøsætning hos fyr og gran.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Flagspætte baseret på Naturbasens observationer:
Stor Flagspætte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Flagspætte - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang i en alder af et år. Den lever i par, der dannes for en enkelt sæson. Både han og hun arbejder på at udhakke redehullet. Det placeres gerne i 3-5 meters højde. Fuglen er i stand til at hakke et hul ud i friskt træ, men foretrækker syge eller døde træer, der er nemmere at arbejde i. Indgangshullet er oftest rundt med en diameter på 5-6 cm. Redehullets dybde varierer mellem 32 og 41 cm. Den indre diameter er 11-12 cm.

De 4-7 æg lægges fra først i maj og udruges af begge køn på 10-13 dage. Ungerne fodres med insekter og deres larver, som bringes hjem i næbbet. Sommerfuglelarver udgør en væsentlig del af føden. Ungerne er flyvefærdige 20-24 dage gamle og forlader typisk reden sidst i juni.

Den længstlevende af de danskmærkede individer af Stor Flagspætte blev 10 år og 6 måneder.

Levested

: Arten er den af vore spætter, som har det bredeste biotopvalg. Den yngler i næsten alle typer af skov, men foretrækker ældre, lyse blandingsskove, men findes også i rene nåle- og løvskove med en god forekomst af gamle og døde træer, samt i haver og parker. I Sydøsteuropa knyttet til bjergskove.

I vinterhalvåret går arten fra animalsk føde over til at æde koglefrø. Mange individer må derfor skifte tilholdssted til områder, hvor der er nåletræer i nærheden. En hel del tager også ind til villakvarterer, haver o.l. for at besøge foderpladser.

Søger ellers føde på træstammer og grene, sjældnere på jorden. ”Spætteværksteder” er almindelige – arten plukker koglerne og bringer den hertil – typisk en grenkløft - hvorefter koglen anbringes, så fuglen bliver i stand til at pille frøene ud.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglenes Danmark v/Grell, Gads Forlag 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl. L&R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos samt Zoologisk Museum, Kbh., 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: