Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Daugård
    Foto: Mogens Daugård
  • Fotograf: karin knutsen
    Foto: karin knutsen
  • Fotograf: karin knutsen
    Foto: karin knutsen

Kendetegn

: Længde 16-18 cm. En særpræget fugl med langstrakt krop, smuk marmoreret, natravneagtig farvetegning, lidt sløve bevægelser og diskret adfærd. På størrelse med Sangdrossel. Har ikke de andre spætters stive hale – det eneste den har tilfælles med dem, er de korte ben. Næbbet et kort og spidst med bred basis, bruges til at mejsle frem for at hakke med – fuglen bearbejder bark med bløde hak, men anvender ikke trommen i territorieforsvaret. Dragten gråbrun med lysere bug. Har tæt kamuflagemønster, tydeligt er mørk rygstribe og gulbrun strube. På tæt hold ses lys øjenstribe og gråvatret isse. Vingerne er brune med fine, sorte og hvidlige tegninger og med mørkt tværstribede svingfjer. Halen er grå med mørke tværbånd (inderste bredere end yderste).

Ungfugle ligner de gamle, men kan bl.a. kendes på, at overgump og bagryg er lyst gule, samt at isse og nakke er mere brune og har kraftigere tværbånd.

*

Navnet har den fået efter sin mærkelige adfærd i faresituationer eller over for en rival. Den vrider og vender hals og hoved på en sær slangeagtig måde, samtidig med at den hvæser og rejser issefjerene i korte, nervøse spjæt. Adfærden skal efterligne en slange og har til formål at skræmme fjender.

I flugten, som er svagt bueformet og lav, og oftest kun finder sted over kortere strækninger, glider Vendehalsen lange stræk med sammenfoldede vinger. Kravler noget ubehændigt i buske, hopper tit på jorden med let løftet hale (ofte nærmest som en lille øgle) i søgen efter myrer, og kravler ikke på stammer som andre spætter. Lever skjult og opdages som regel på sangen.

Sidder vandret, tit på tværs af grene som spurvefugl. Færdes skjult og sidder ofte stille i lang tid – ved uro således udfladet på gren. Overses derfor let, men færdes undertiden i længere tid frit fremme. En fødesøgende Vendehals ved en myresti kan se helt inaktiv ud. Imidlertid er dens tunge i fuld aktivitet med at fange myrer. Tungen bruges også til at hente insekter ud fra gange i træ, under bark og under sten. Vendehalse kan også sætte sig på lave grene over vand og samle insekter på vandoverfladen med tungen.

Størst chance for at se Vendehalsen er der i træktiden – og især ved trækstederne.

Stemme: Et vidtlydende, nedadgående, ensformigt klagende eller pibende ”ty-ty-ty-ty-tyty-ty” (med ca. 2 toner i sekundet), som kan forveksles med Lille Flagspætte, eller kald fra mindre falke, men selv om kaldet er dybere og svagere høres det alligevel over ret stor afstand. Synger med lange pauser mellem serierne. Bedste kendetegn er, at tonehøjden stiger på de to første led.

Vendehals
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henning Larsen

Forveksling

: Høgesanger

Udbredelse

: Der yngler 75-100 par i Danmark. Fuglen yngler mere almindeligt i de øvrige nordiske lande. I Norge, Sverige og Finland yngler Vendehalsen i løv- og blandingsskove med åbne arealer i nærheden, i parker samt i større haver med gamle træer. Den optræder hyppigst i den sydlige del af de tre lande.

Herudover yngler Vendehalsen i samtlige lande på det europæiske kontinent, i Nordafrika og østover gennem Asien til Stillehavet.

Vendehals - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer fra vinterkvartererne i tropisk Afrika medio april/primo maj. Trækgæster på vej længere nordover ses til sidst i maj. Fuglen forlader atter landet medio aug./ultimo sept.

Vendehalsen trækker om natten, og trækkende fugle opleves derfor kun rastende.

Tidsmæssig fordeling

af Vendehals baseret på Naturbasens observationer:
Vendehals - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vendehals - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel og danner par for en enkelt sæson. Den ruger i gamle spættehuller eller meget gerne i redekasser. De 7-10 æg lægges fra ultimo maj/primo juni og udruges af begge mager på 12-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 18-22 dage gamle og selvstændige 7-14 dage senere.

Lever hovedsagelig af myrer i alle udviklingsstadier, der på spættevis samles op fra jorden ved hjælp af den lange, klæbrige tunge.

Levested

: Den findes på tørre, sandede biotoper i parkagtige skove, hedeplantager og på overdrev. Arten yngler stort set kun i Jylland og i Nordøstsjælland. I andre egne af landet er den enten en meget sjælden eller uregelmæssig ynglefugl.

Arten er gået meget tilbage i antal de senere årtier, især i Danmark, men også i de øvrige lande. I 1974 blev den samlede bestand anslået til 150-300 par. Tyve år senere blev bestanden skønnet til 75-100 par. Under DOFs lokalitetsregistrering i 1978-81 blev der fundet 122-151 par på 81 lokaliteter, mens der i den tilsvarende undersøgelse i 1993-96 kun blev registreret 29-45 par på 28 lokaliteter. Det tyder på en betydelig reduktion i både antallet af par og lokaliteter. I Ringkøbing Amt, med Borris Hede som kerneområde, kulminerede bestanden med 30 par i midten af 1980’erne. I de følgende 10 år blev bestanden halveret. Bandt årsagerne til tilbagegangen nævnes både klimaændringer, ændringer af levestederne og sprøjtegifte.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: