Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Atlas

: Glansbladet Hæg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver sædevanligvis en middelstor busk, sjældnere et lille træ på indtil 6 meter.

Bladene er mørkegrønne og skinnende, med fintakket rand, hvor takkerne er karakteristisk konvekse, d.v.s. med udadbuet kant, og med tænder, hvis spids krummer ind mod bladpladen.

Blomsterne minder om Almindelig Hægs; de sidder i en langstilket klase. Stenfrugterne er kugleformede, knap 1 cm. brede, og mørkerøde til sorte og med en bitter smag.

Glansbladet Hæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: John Holst

Forveksling

: Når man kradser i barken og mærker den kraftige krydrede lugt af amygdalin (bittermandelolie) er man inden for slægten Prunus (Blomme).

Den kendes let fra Almindelig Hæg på de skinnende blade og de konvekse tænder med spids bøjet mod bladpladen. Dette i forbindelse med den kraftige aromatiske lugt af amygdalin der fremkommer, når man kradser i barken, gør at arten er let kendelig.

Weichsel har tydeligt bredere blade.

Ingen andre arten i slægten har skinnende blade og konvekse bladtænder med indadbøjet spids.

Udbredelse

: Glansbladet Hæg stammer fra Nordamerika og har været meget anvendt til plantning i læhegn og vildtremiser.

Den har spredt fra dyrkning og er nu meget almindelig i Midt-. Vest- og Nordjylland - og også ret almindelig i det øvrige land.

Den regnes for invasiv og landskabsukrudt, men er svær at holde nede p.g.a. sin store spredningsevne.

Glansbladet Hæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer og har løvspring i maj-juni, senere end Almindelig Hæg.

Tidsmæssig fordeling

af Glansbladet Hæg baseret på Naturbasens observationer:
Glansbladet Hæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Glansbladet Hæg - månedlig fordeling

Biologi

: Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter, og frøene spredes endozoisk ved, at fugle og pattedyr spiser stenfrugterne.

Levested

: Skove, heder, ruderater, hegn, ikke for våde moser. Især, men ikke kun, på mere næringsfattig bund.

Ofte dyrket.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: